Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

 — 113 - ene Ende og et Haandtag paa den anden. Paa Fjedrene sidde halvrunde Skrabere, som tvinges ud mod Kjedelrørets Omkreds; vinkelret paa Skraberne findes hvælvede Styrestykker (Fig. 26). Kjedelrørene fejes rene, stødes ud, med Rørbørster (tube brush), som ere af Haar, Messing- eller Jærntraad (Fig. 25). Undertiden renses Kjedelrørene ved Hjælp af Damp fra et Rør med Jærntude, der holdes ud for Rørenes Mundinger. Til Kjedelrørenes Indsætning, Stemning i Rørpladen og Udtagning, benyttes henholdsvis Rørdriveren (drift), Rørstemmeren (tapereel drift), Rørvalsen (tube expander) og Rørtrækkeren. Asken slukkes med Vand fra en Slange paa Askeslukningsrøret (water service pipe), som udgaar fra en af Søforbindelsernes Tilgangsventiler paa Fyrpladsen. Asken samles og hejses op paa Dækket i Askepøse (ash bueket); den kastes over Bord gjennem en Tragt af Sejldug eller Jærn. 137. Saltmaalere (hydrometer). Kjedelvandet er i Reglen salt. Til at maale Saltmængden, fialtholdigheden (density), benyttes Saltmaa- leren, som er en Flydevægt af den i § 38 beskrevne og i Fig. X, 29 viste Indretning. Saltmængden i Søvand er Vss, d. v- s- i Pund Søvand er opløst x/32 Pund forskjellige faste Bestanddele, som under eet benævnes Salte. Saltmaalerens Stilk inddeles i 32te Dele. Nedsænket i Søvand, vil Mærket for ^32 være i Overfladen; i Vand, som indeholder 2 Gange saa meget Salt som Søvand, staar Saltmaaleren paa 2/32 o. s. v., dog under den Forudsætning, at Vandet har den Varmegrad, hvorved Instrumentet er inddelt, i Reglen 200 0 F = 93 0 C. Skal Saltholdigheden bestemmes, aftappes Kjedelvand i et Maal gjennem en paa Kjedlen anbragt Saltmaalerhane, og Saltholdigheden af- læses, naar Varmegraden er falden til den ovenfor anførte Værdi. Ofte ere Saltmaaler og Thermometer samlede i et enkelt Apparat: Hows Salinometer (salinometer). Fyldes og fødes Søvand paa Kjedlerne, vil Kjedelvandet være saltere end Søvandet, fordi det rene Vand overgaar til Dampform, medens Saltet bliver tilbage i Kjedlen. Søvandets Salte have forskjelligt Mætningspunkt, d. v. s. de kunne i en større eller mindre Grad holdes opløste i Vandet. Naar Mætningspunktet overskrides, udskilles Saltene og lejre sig som Mudder paa Bunden af Kjedlen og som Kjedelsten (boiler scale) paa Kanaler, Kamre og Kjedelrør. Søvandets vigtigste Salte ere Kalksalte og Kogsalt. De første kunne ikke holdes opløste i Kjedel- vandet, naar dettes Varmegrad er 150° og derover; de udskilles derfor i Kjedler, hvor Trykket er 60 Pund paa “ og derover. Kogsaltels Mætningspunkt ligger ved 13/32, uafhængig af Varmegraden. Benyttes salt Fødevand, som f. Ex. i Maskiner med Indsprøjtnings- kondensator, er Kjedelstensdannelse uundgaaelig. T Maskiner med Over- fladekondensator kan clen vel heller ikke uiadgaas, men den foregaar A. H. M. Rasmussen: Skibsmaskinlære. 8