Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
114 meget langsommere. Fyldes og fødes Kjedlerne udelukkende med fersk Vand, er Kjedelstensdamielsen uvæsentlig. Destilleret Vand giver ikke Kjedelsten. Saltholdigheden holdes inden for passende Grænser ved Skumning, d. v. s. man lader enten jævnt hele Tiden, stadig Skumning (Indsprøjt- ningskondensator), eller nu og da, periodisk Skumning (Overfladekon- densator), en Del af Kjedelvandet strømme ud af Kjedlen gjennem Skum- eller Bundhanen og erstatter det med Søvand, fersk eller destil- leret Vand; paa denne Maade holdes Saltholdigheden mellem 2/3f°g3/32- .Saltholdigheden bør holdes langt fra Kogsaltets Mætningspunkt, thi Kog- saltets Udskilning er farlig paa Grund af den Hurtighed, hvormed den foregaar, og den store Saltmængde, Kjedelvandet da vil indeholde. 138. Kjedlens Opstilling. Kjedlen hviler paa Strøer (boiler bearer), som i Jærnskibe bestaa af stærke langskibs Dragere eller tværskibs Sadler (saddle), der bygges op fra Skibshunden og styrkes ved Vinkler og Knæplader (Fig. II, 5). Paa Kjedlen findes Jærnknægte, der fast- skrues til Dragerne. Saa vidt muligt bør Kjedlen overalt være til- gængelig for Eftersyn. Kullene til Skibets Fremdrivning opbevares i Kulkasserne (coal bunker); de lempes ud paa Fyrpladsen gjennem Kuldøren (coal door). Antallet af Kjedler i Skibet retter sig i Hovedsagen efter den Hestekraft, Maskineriet skal kunne udvikle. Kjedlerne opstilles som of- test langskibs i Kjedelrummet: er der to Kjedler, ligge de ved Siden af hinanden og have fælles Skorsten. Paa Blad III er vist forskjellige Anordninger af Maskineriet i Skrueskibe. I Fig. 21 har Skibet een Kjedel; Fyrpladsen findes foran for Kjedlen. Fig. 21 a viser Maskineriet set fra Siden, Fig. 21 b viser Kjedlen set fra Fyrpladsen, og Fig. 21 c er et Plan af Maskineriet. Kulkasserne findes paa Siderne af Kjedlen; mellem denne og Kulkasseskoddet er der en Gang, førende til Maskin- rummet. Spilkjedlen er opstillet, paa Dækket over Kjedlen; dens Skor- sten er ført ind i Hovedkjedlens. Fig. 23 a, b og c viser et Skib med een Kjedel, hvor Fyrpladsen vender agterefter og gaar i eet med Maskinrummet. Dette Arrangement findes ofte i mindre Skibe, hvor der er kneben Plads, men der er den Mangel ved det, at Kulstøv og Aske fra Fyrpladsen kan trænge ind til Maskinens bevægende Dele og give Anledning til »varme Pander«. I Fig. 22 a, b og c har Skibet to Kjedler ved Siden af hinanden med Skorsten og Fyrplads fælles med Spilkjedlen, som er opstillet i en Indbygning i Kulkasserne og er af den høje cylindriske Type. Kulkas- serne ligge dels langskibs paa Siden af, dels tværskibs foran for Kjed- lerne og Fyrpladsen. Et noget lignende Kjedelarrangement er vist i