Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

— 3 — vi f. Ex. i Skibskjedlens Ildsted benytte til Dannelsen af Damp (steam); det nye, sammensatte Stof kan enten være Kulilte (carbonic oxide) eller Kulsyre; den dannede Kulilte eller Kulsyre vejer netop lige saa meget som Kulstoffet og den Iltmængde, der er forbrugt i det ene eller det andet Tilfælde. Vand (water) er en kemisk Forbindelse af Ilt og Brint; blandes 2 Rumfang Brint med 1 Rumfang Ilt, vil den sammensatte Luftart, der kaldes Knaldluft, være en mekanisk Blanding; men tændes den, vil Ilten og Brinten ved en Explosion indgaa i kemisk Forbindelse og danne Vanddampe. I Naturen forekommer Vandet som fersk Vand (fresh water) i Brønde, Søer og Floder og som salt Vand eller Søvand (sea water) i Havene; destilleret \and (destilled water) er kemisk rent Vand. 3. Nogle af de vigtigste kemiske Forbindelser ere Syrerne (acid), saasom Kulsyre, Svovlsyre eller Polervand (sulphuric acid), Saltsyre (hydrochloric acid), Salpetersyre eller Skedevand (nitric acid) o. s. v. Svovlsyre er dannet af Svovl, Ilt og Brint, Saltsyre af Klor og Brint, Salpetersyre af Kvælstof, Ilt og Brint o. s. v. Medens Kulsyre er en farve- løs Luftart, ere de tre andre Syrer i ren Tilstand vandklare Vædsker. Syrerne have en sur Smag; de kjendes paa, at de farve blaat Lakmuspapir (litmus paper) rødt. I Modsætning til Syrerne have de saakaldte Baser (base) en skarp, alkalisk Smag og farve rødt Lakmuspapir blaat. Blandt Baserne skal nævnes: Kali (potassium oxide), Natron (sodium oxide), Kalk (lime), Jærnilte, Zinkilte o. s. v. En Syre og en Base danne i Forening et Salt (salt), der har en saltagtig Smag og i Reglen forandrer hverken rødt eller blaat Lakmus- papir. Som Exempler paa Salte skal nævnes: kulsurt Natron eller Soda (soda-ash), kulsurt Kali eller Potaske (potashes), svovlsur Kalk eller Gibs (gypsum), kulsur Kalk (Carbonate of lime), der i Naturen fore- kommer som Kalksten (lime stone), Kridt (chalk), Marmor (marble) o. s. v. 4. Anbringes en Kobber- og en Zinkstang, uden at de berøre hin- anden, i et Glas med fortyndet (diluted) Svovlsyre, d. v. s. Svovlsyre, der er blandet med Vand, og forbindes Stængernes øverste Ender med en Metaltraad, vil der opstaa en elektrisk eller galvanisk Strøm (galvanic current). Denne skyldes den kemiske Virksomhed, som foregaar; man vil nemlig finde, at Syren opløser Zinken og udskiller Brint paa Kob- beret. Tages Metaltraaden bort, ophører Strømmen og den kemiske Virksomhed. Glasset med Syren og de to Stænger kaldes et galvanisk Element (voltaic element). Flere Elementer kunne sammensættes til et Batteri (voltaic battery), der tjener til at frembringe kraftige elektriske Strømme. I Almindelighed vil der opstaa en elektrisk Strøm, naar to for- 1*