Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

4 skjellige Metaller ere nedsænkede i en Vædske, der kan lede Strømmen og opløse det ene af Metallerne. Kul kan erstatte det ene Metal. Man skjelner mellem positiv og negativ Elektricitet. Strømmens Retning i et galvanisk Element angives ved den, hvori den positive Elektricitet bevæger sig. I det ovenfor beskrevne Element gaar Strøm- men fra Zinken gjennem Vædsken til Kobberet. Det ene Metal angribes mest; dette ville vi kalde det angrebne (electropositive) Metal. Er Zink og Kobber nedsænket i Syre, vil Zinken være det angrebne Metal; er- stattes Zinkstangen af en Jærnstang, bliver denne det angrebne Metal. Nedsænkes derimod Kobber og Kul i fortyndét Syre, vil Strømmen gaa fra Kullet gjennem Metaltraaden til Kobberet og fra dette gjennem Vædsken til Kullet; Kobberet vil nu blive det angrebne Metal. Skæres Traaden over, ophører Strømmen; den Ende af Traaden, som udgaar fra clet angrebne Metal, kaldes den negative Pol (pole), den anden Ende den positive Pol. I Zink-, Kobber-, Syre-Elementet er Zinken Elementets negative Pol, Kobberet dets positive Pol. 5. Den galvaniske Strøms Virkninger ere af stor Betydning. Ski- bet (ship) og dets Maskine (engine) er bygget af forskjellige Metaller, som ofte ere i Forbindelse gjennem en ledende Vædske, f. Ex. Søvand; en galvanisk Strøm vil opstaa mellem Metallerne, og det ene Metal an- gribes og fortæres mere eller mindre hurtig. Hvor stor en Indflydelse dette Forhold har paa Bevaringen af Skibets Plader, vil blive omtalt i -et senere Afsnit (§ 283). Ledes en kraftig elektrisk Strøm gjennem Vand, vil dette spaltes (split up): Ilten udvikles, hvor Strømmen træder ind i Vandet, og Brin- ten, hvor den forlader Vandet. Forholdet mellem Brintens og Iltens Rumfang vil være som 2 til 1, altsaa i samme Mængdeforhold, hvori de forbinde sig og danne Vand; Forholdet mellem Brintens og Iltens Vægt er som 1 til 8. Spaltes paa samme Maade et sammensat Stof saasom svovlsurt Kobberilte eller Kobbervitriol (blue vitriol), vil Kobberet afsætte sig ved den ene Pol paa hele Overfladen af ethvert til Polen befæstet, ledende Legeme; herpaa beror Galvanoplastikken, Fornikling, Forsølvning o. s. v. Befæstes Kulspidser til Polerne fra et kraftigt Batteri, vil en Flam- mebue: det elektriske Lys (electric light) vise sig mellem Kulspidserne, naar disse fjernes lidt fra hinanden. Ledes en elektrisk Strøm forbi en Magnetnaal (magnetic needle), paavirkes denne saaledes, at den stræber at stille sig vinkelret paa Strømmens Retning. Paa denne Opdagelse, som skyldes H. C. Ørsted, beror Kjendskabet til Elektromagnetismen. Et Stykke Staal (steel) eller Jærn, omkring hvilket en elektrisk Strøm ledes, bliver magnetisk. Elek-