Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
 — 5 — tromagneter finde Anvendelse i Telegrafapparater, elektriske Lysmaskiner, Telefoner o. s. v. 6. Forandrer et Legeme Form, naar det paavirkes af en ydre Kraft, og vender det tilbage til den oprindelige Form, naar Kraften ophører at virke, er Legemet spændigt eller elastisk (elastic), f. Ex. Staalfjedre og luftformige Legemer. Antager Legemet derimod en helt ny Formler det plastisk (plastic), som f. Ex. blødt Ler. Formfor- andringen er oftest sammensat af en varig og en spændig Formforandring, saa at Legemet kun til Dels vender tilbage til sin oprindelige Form. Udsættes et fast Legeme, f. Ex. en Staalstang, for en strækkende Kraft, vil det vende tilbage til sin oprindelige Form, altsaa være spæn- digt, naar Kraften ophører at virke, saafremt denne ikke overskrider en vis Grænse, Spændighedsgrænsen eller Elasticitetsgrænsen (elastic limit). Denne Grænse ligger for Staal til Skibsbrug ved 14 Tons paa " (tons per sq. in.). Hænger man altsaa en Vægt, der er lig eller mindre end 14 Tons, paa Enden af en lodret ophængt Staalstang, hvis Tvær- snitsareal er 1 vil Stangen strækkes, hvor meget, vil afhænge af Stangens Længde. Borttages Vægten, vil Stangen vende tilbage til sin oprindelige Længde. Er den strækkende Kraft derimod større end clen, der svarer til Spændighedsgrænsen, vil Legemet antage en varig Formförändring, og naar Kraften op til Brudgrænsen (limit of rupture), sønderbrydes Lege- met. Belaster man saaledes en Staalstang med 28 Tons paa ", vil den sprænges. Undergaar Materialet en betydelig Formforandring, inden det søn- derbrydes, er det sejt (ductile), f. Ex. blødt Staal (mild Steel); undergaar det en ringe Formforandring, er Legemet skørt (brittle), f. Ex. Støbej ærn (cast iron). Kan et Legeme trænge ind i et andet, er det første mere haardt (hard) end det andet, f. Ex. en Fil (file) og Træ eller Metal. I mange faste Legemer findes talrige smaa hule Rum, Porer, hvori Vædsker og Luftarter kunne trænge ind; de kaldes porøse (porous) Le- gemer. Disse finde bl. A. Anvendelse i Filtre (filter) til Rensning af Drikkevand. Udsættes tørt Tovværk for Fugtighed, bliver det kortere og tykkere, og en betydelig Kraft udfoldes under Sammentrækningen. 7. Ved Opvarmning kan et fast Legeme forvandles til et draabe- flydende, smelte (fuse), og dette igjen til et luftformigt, fordampe (evapo- rate), f. Ex. Is, Vand og Damp. Vædsker, f. Ex. Vand, ere næsten usammentrykkelige; cle kunne være tykflydende, f. Ex. Tjære (tar), eller tyndflydende, f. Ex. Stenolie (petro- leum). Ved Afkøling kunne de fleste Vædsker forvandles til faste Legemer. Til luftformige Legemer høre Dampe, f. Ex. Vanddampe: de kunne ved Sammentrykning eller ved Afkøling eller ved bægge i Forening for- tættes til Vædsker, f. Ex. Vanddampe til Vand.