Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 5 —
tromagneter finde Anvendelse i Telegrafapparater, elektriske Lysmaskiner,
Telefoner o. s. v.
6. Forandrer et Legeme Form, naar det paavirkes af en ydre
Kraft, og vender det tilbage til den oprindelige Form, naar Kraften
ophører at virke, er Legemet spændigt eller elastisk (elastic), f.
Ex. Staalfjedre og luftformige Legemer. Antager Legemet derimod en
helt ny Formler det plastisk (plastic), som f. Ex. blødt Ler. Formfor-
andringen er oftest sammensat af en varig og en spændig Formforandring,
saa at Legemet kun til Dels vender tilbage til sin oprindelige Form.
Udsættes et fast Legeme, f. Ex. en Staalstang, for en strækkende
Kraft, vil det vende tilbage til sin oprindelige Form, altsaa være spæn-
digt, naar Kraften ophører at virke, saafremt denne ikke overskrider
en vis Grænse, Spændighedsgrænsen eller Elasticitetsgrænsen (elastic
limit). Denne Grænse ligger for Staal til Skibsbrug ved 14 Tons paa
" (tons per sq. in.). Hænger man altsaa en Vægt, der er lig eller mindre
end 14 Tons, paa Enden af en lodret ophængt Staalstang, hvis Tvær-
snitsareal er 1 vil Stangen strækkes, hvor meget, vil afhænge af
Stangens Længde. Borttages Vægten, vil Stangen vende tilbage til sin
oprindelige Længde.
Er den strækkende Kraft derimod større end clen, der svarer til
Spændighedsgrænsen, vil Legemet antage en varig Formförändring, og
naar Kraften op til Brudgrænsen (limit of rupture), sønderbrydes Lege-
met. Belaster man saaledes en Staalstang med 28 Tons paa ", vil
den sprænges.
Undergaar Materialet en betydelig Formforandring, inden det søn-
derbrydes, er det sejt (ductile), f. Ex. blødt Staal (mild Steel); undergaar
det en ringe Formforandring, er Legemet skørt (brittle), f. Ex. Støbej ærn
(cast iron). Kan et Legeme trænge ind i et andet, er det første mere
haardt (hard) end det andet, f. Ex. en Fil (file) og Træ eller Metal.
I mange faste Legemer findes talrige smaa hule Rum, Porer, hvori
Vædsker og Luftarter kunne trænge ind; de kaldes porøse (porous) Le-
gemer. Disse finde bl. A. Anvendelse i Filtre (filter) til Rensning af
Drikkevand. Udsættes tørt Tovværk for Fugtighed, bliver det kortere og
tykkere, og en betydelig Kraft udfoldes under Sammentrækningen.
7. Ved Opvarmning kan et fast Legeme forvandles til et draabe-
flydende, smelte (fuse), og dette igjen til et luftformigt, fordampe (evapo-
rate), f. Ex. Is, Vand og Damp.
Vædsker, f. Ex. Vand, ere næsten usammentrykkelige; cle kunne
være tykflydende, f. Ex. Tjære (tar), eller tyndflydende, f. Ex. Stenolie (petro-
leum). Ved Afkøling kunne de fleste Vædsker forvandles til faste Legemer.
Til luftformige Legemer høre Dampe, f. Ex. Vanddampe: de kunne
ved Sammentrykning eller ved Afkøling eller ved bægge i Forening for-
tættes til Vædsker, f. Ex. Vanddampe til Vand.