Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

6 Kunne de luftformige Legemer kun overmaade vanskelig fortættes til Vædsker, kaldes de fuldkomne Luftarter (permanent gas). Faste Legemers Bevægelse og Ligevægt. 8. Bevægelse. Et Legeme, der ikke forandrer Plads i Rummet, siges at være i Hvile (rest); er det modsatte Tilfældet, vil Legemetvære i Bevægelse (motion). Et Legeme siges at være i Ligevægt (equilibrium), naar det er i Hvile, uagtet der virker Kræfter paa det. Bevægelsen er bestemt ved Retning (direction) og Hastighed (ve- locity). Retningen angives ved en ret Linie. Hastigheden er den Vejlængde, som Legemet tilbagelægger i Tids- enheden. Som oftest maales Hastigheden i Fod (eller Meter) i Sekundet; en Undtagelse herfra er f. Ex. Skibets Hastighed (speed), som angives ved det Antal Kvartmil (nautical mile), Skibet gjennemløber i Timen. Sømil = 1 Kvml. = 6075' = 5900 danske Fod = 1852 m. I England er Enheden en »Admiralty knot« = 6080undertiden angives Hastigheden i »miles«; 1 Statute mile = 5280'. I Lande, hvor det metriske System er indført, regnes Kvartmilen for 1852 m. og en Kabellængde for *200 m. Bevægelsen er jævn (uniform), naar Legemet tilbagelægger lige lange Veje i lige lange Tider. Bevægelsen er ujævn (variable), naar Legemet tilbagelægger ulige lange Veje i lige lange Tider. Hastigheden kaldes jævnt voxende eller jævnt aftagende, naar den voxer eller aftager lige meget i hvert Sekund. Lader man et Legeme falde i et lufttomt Rum, vil Faldbevægelsen være jævnt voxende; Hastighedsforøgelsen i Sekundet kaldes Akcelera- tionen; denne betegnes i det følgende ved g og er omtr. 32'. Varer Faldet t Sekunder, vil Slutningshastigheden v være': v = gt........(1). Den under Faldet gjennemløbne Vej kan man finde ved at multi- plicere Sekundernes Antal med Middeltallet af Begyndelses- og Slut- ningshastigheden. Falder altsaa et Legeme i t Sekunder, vil den under Faldet gjennemløbne Vej h være: h-^4^t-72gt2.................(2) Elimineres t mellem Ligningerne (L.) 1 og 2, faas: v2 = 2 gh..........(3) 9. Hastigheden kan være ujævnt voxende eller ujævnt aftagende, f. Ex. Skibets Hastighed gjennem Vandet, naar Skibet sættes i Bevægelse,