Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

7 eller Farten tages fra det ved Bakning med Maskinen. Man kan i dette Tilfælde finde den gjennemløbne Vej, dersom man kjender Tidsforløbet og Middelhastigheden (mean velocity); denne vil være Middeltallet af de med bestemte Mellemrum fundne Værdier af Skibets virkelige Hastig- hed. I mange praktiske Opgaver vil man kunne sætte Middelhastig- heden = Middeltallet af Begyndelses- og Slutningshastigheden. Exempel: Naar Panserskibet »Iver Hvitfeldt« gaar med en Hastighed af 14 Knob, og Maskinen kastes om til fuld Kraft Bak, kan det standses i lm 403, og Mid- delhastigheden under 8m 30s, naar det gaar den udløbne Distance Sættes 1 Knob til Manøvren er 6,0 Knob, medens Panserskibet udløber 3600' i med samme Hastighed, og Maskinen kun stoppes. Hvad er i første Tilfælde og Middelhastigheden, i andet Tilfælde? 6075', bliver i første Tilfælde den udløbne Distance 6 • 6075 5 = gg ’ B- — 1012 L'- Sættes i andet Tilfælde Middelhastigheden — X, X • 6075 har man — • 8,5 = 3600 eller Middelhastigheden = 4,2 Knob. 10. Kræfter. Inertiens eller Træghedens Lov udsiger, at et Le- geme, som er overladt til sig selv, enten vil være i Hvile eller bevæge sig med jævn Hastighed i en ret Linie. Bliver et Legeme sat i Bevægelse, eller forandres dets Hastighed eller Bevægelsesretning, vil det være paavirket af en Kraft (force). Tyngde- kraften (gravity) Jorden; Vægten Understøtningen, dende Legemes lodret i Vejret, Vægt; enhver anden Kraft kan ogsaa maales i Vægtenheder. Ophænges et Legeme paa Enden af en lang Spiralfjeder (se Figur 15 paa Blad I*), vil Fjedren forlænges, indtil Fjederkraften holder Lige- vægt med Legemets Vægt. Tager man Legemet bort og ophænger et andet Legeme af en anden, f. Ex. en større, Vægt, vil Fjedren strække sig er den Kraft, som bevirker, at Legemerne falde til af et Legeme er det Tryk, som Legemet udøver mod Tyngdekraften er en konstant Kraft, hvorfor det fal- Bevægelse er jævnt voxende og, naar Legemet kastes jævnt aftagende. Tyngdekraften maales ved Legemets *) I det følgende vil Henvisningen til Figurer bestaa af to Tal, det første er Blad- numeret i Romertal, det andet Figurens Numer paa Bladet. Høre flere Figurer sammen, have de samme Figurnumer; der skjelnes mel- lem dem ved Bogstaverne a, b, c o. s. v. Omtales flere Figurer paa samme Blad i den samme Paragraf, anføres Blad- numeret kun for den Figur, som omtales først, medmindre et nyt Bladnumer forekommer. Paa Maskintegninger skjelnes mellem de forskjellige Materialier ved Hjælp af Farver, dog som oftest kun, naar vedkommende Maskindel er vist i Snit, d. v. s. er tænkt skaaren igjemiem med et Plan for at tydeliggjøre dens Indretning. Støbejærn males graat, Metal gult, blødt Staal og Smedejærn violet. Træ vises med Aarer. Hvor Farver ikke ere anvendte, ere Snittene skraverede.