Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

8 endnu mere end første Gang, før der er Ligevægt til Stede. Spiral- fjedren kan altsaa benyttes til Vejning af Legemer. Inddelingerne be- stemmes ved Forsøg. Fjedervægten kan ogsaa anvendes som Kraft- maaler (dynamometer) til Bestemmelse af Kræfter i Almindelighed, idet man ved Hjælp af Fjedervægten maaler den Kraft, som kan holde den omspurgte Kraft i Ligevægt. 11. Bliver et Legeme paavirket af en Kraft fra et andet Legeme, vil det virke tilbage paa dette Legeme med en anden Kraft; de to Kræfter ere lige store og hinanden modsat rettede, eller: Reaktionen er lig og modsat rettet Aktionen. Skal et Legeme sættes i Bevægelse eller standses, eller skal dets Bevægelse forandres, vil Legemet gjøre Modstand mod Bevægelses- forandringen: Legemet har Inertie (inertia). Ved Udskydningen af et Projektil vil dettes Modstand mod at sættes i Bevægelse bringe Kanonen til at rekulere. Uøvede Skytter falde ofte bagover ved Geværets Slag mod Skulderen, naar Skuddet gaar af. I Vædderskibe maa Kjedlerne holdes ned til deres Fundament ved solide Jærnbaand, og Stræbere an- bringes mod deres Forende, for at hindre Kjedlerne i at forskydes under Vædderstødet. Standses en Vogn pludselig, maa man holde sig fast for ikke at blive slynget fremefter o. s. v. Kræfter kunne virke som Tryk (pressure) eller som Træk (ten- sion); i Maskiner kunne de fremskynde Bevægelsen, Drivtryk (driving pressure), eller hæmme Bevægelsen, Modtryk (back pressure). Legemets Bevægelse kan hæmmes eller standses ved Kræfter, som vi kalde Modstande (resistance), f. Ex. Gnidningsmodstande (friction), Luftmodstande (air resistance), Bølgemodstande (yrdxe resistance) o. s. v. Vedbliver en Kraft at virke paa et Legeme i en Retning, der er forskjellig fra Bevægelsesretningen, vil Legemet gaa i en krum Bane (curved path). Kastebevægelsen er et Exempel herpaa. Kastes en Sten skraat i Vejret, eller udskydes et Projektil fra en Kanon, som er stillet med Elevation mod det vandrette Plan, vil Projektilet ikke følge Udskydningsretningen, men beskrive en krum Bane, idet Tyngden stadig trækker Projektilet nedad; lades Luftmodstanden ude af Betragtning, vil Banen være en Parabelbue. Svinges en Sten, fastgjort til en Snor, rundt i en Cirkel, vil Snoren trække i Stenen med en Kraft, der kaldes den midtpunktsøgende Kraft eller Centripetalkraften. Stenens Reaktion imod denne kaldes den midtpunktfly enae Kraft eller Centrifugalkraften. Slippes Snoren, vil Stenen flyve udefter langs Cirklens Tangent. Drejes en Beholder, fyldt med Vædske, hurtig rundt, vil Vædsken paa Grund af Centrifugalkraften søge bort fra Omdrej- ningsaxen, Overfladen synker paa Midten og stiger langs Om-