Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
kredsen, de tungeste Dele søge længst bort fra Axen. Herpaa
beror Mælkecentrifugens, Centrifugalblæserens og Centrifugalpumpens
Virkning (§ 59).
12. Kræfters Sammensætning’. En Kraft, der virker paa et Legeme,
er bestemt ved:
2) dens Angrebspunkt (point of application),
3) dens Retningslinie (line of action) d. v. s. den rette Linie gjennem
Angrebspunktet, hvori den virker,
4) dens Retning (direction) i Retningslinien,
5) dens Størrelse (magnitude).
Retningen angives ved en Pil paa Retningslinien og Størrelsen
ved Pilens Længde, Længden af den Vægtenhed, hvori Kraften angives,
vælges efter praktiske Hensyn, f. Ex. 1 Ton = 1" eller 1 Kg. = 1 mm.
I Fig. I, 1 er AB en Kraft, virkende i Retningen fra A til B. AB er
lige saa mange Længdeenheder lang, som Kraften er Pund, Tons o. s. v.
i den valgte Maalestok.
Virker en Kraft paa et Legeme, vil dens Virkning være uforandret,
hvor end Angrebspunktet er beliggende paa Retningslinien, forudsat
Punktet er et Punkt paa Legemet, eller det er solidt forbundet til Le-
gemet. Kraften kan altsaa flyttes til et hvilket som helst Sted paa
Retningslinien.
Virke to lige store, men modsat rettede Kræfter paa et Legeme i
samme Retningslinie, holde Kræfterne hinanden i Ligevægt.
Virke to Kræfter i samme Punkt af et Legeme, kunne de, hvad
deres Virkning angaar, erstattes af, sammensættes til, en enkelt Kraft,
Resultanten (resultant).
Virke to Kræfter i samme Retningslinie paa et Legeme, er Resul-
tanten Kræfternes Sum eller Forskjel, eftersom Kræfterne virke i samme
eller i modsat Retning.
Virke to Kræfter i samme Punkt, men i forskjellig Retning paa
et Legeme, og man tegner et Parallelogram, der har de to givne Kræfter
til Sider, vil deres Resultant i Størrelse og Retning være fremstillet ved
den Diagonal i Parallelogrammet, som gaar gjennem Punktet. Paral-
lelogrammet kaldes Kræfternes Parallelogram (parallelogram of forces).
De to Kræfter kunne, ligesom Resultanten, holdes i Ligevægt af en
enkelt Kraft, der er lig Resultanten, men virker i modsat Retning.
Er i Fig. 2 AB og AC de to Kræfter, trækkes BD 4= AC og
CD 4= AB. AD vil da være Resultanten, virkende i Retningen fra A til D.
Virker foruden de to Kræfter AB og AC en tredie Kraft DA af Størrelse
som DA og i Retning fra D til A, vil Legemet være i Ligevægt.
Ere de to Kræfter vinkelrette paa hinanden, vil Resultanten være
Hypothenusen i en retvinklet Trekant, hvis Katheter er lig Kræfterne.