Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

148 Tilførselen vedblive, selv om Maskinen stoppes, indtil Vægen er tagen op af Røret. I Blom & Anderssons selvvirkende Smørekop er Olietilførselen afhængig af Ma- skinens Gang (Fig. XIII, 5). En vandretliggende Skyder trækkes frem og tilbage af en Excentrik, som drejes rundt af en Skralde, der bevæges paa samme Maade som i Mollerups Apparat. I Skyderen (Fig. 5 b) findes smaa gjennemgaaende Huller, som under Bevægelsen fyldes med Olie fra Koppen; naar Hullerne komme lige for Rørene, siver Olien ned i disse og føres videre til Slidfladerne. Jo hurtigere Maski- nen gaar, des mere Olie tilføres der Slidfladerne; dette Apparat egner sig derfor sær- lig for Maskiner, hvor Gangen hyppig forandres. Hovedlejernes Smørekopper ere tidligere omtalte (§ 161). For at holde Støv og Smuds ude fra Olien, forsynes alle Smørekopper med Laag. Spildeolien fra Slidfladerne opsamles, hvor muligt, i Spildebakker (sa- veall), men det kan ikke undgaas, at en Del af den blandes med Lastvandet. Lasten maa derfor nu og da renses ved Skrab ning, Opblødning med en varm Sodaopløsning og Udskylning med Vand. Lastlugt skyldes oftest harsk Olie. 174. Ledninger for Afkølingsvandet (water service pipe) udgaa i Reglen fra Cirkulationspumpen og den paa Stævnrørets Pakdaase an- bragte Hane. Det kolde Søvand tjener til Afkøling af Slidfladerne, naar disse ere løbne varme. Paa Ledningerne findes Stikrør med Haner ud for hvert Hovedleje og Stoplejets Segmenter, som Fig. VII, 1 udviser. Vandet løber i Lasten, hvorfra det pumpes over Bord af Last- pumperne. 175. Meddelelsesmidler. Mellem Kommandobroen (bridge) og Ma- skinrummet findes Talerør og Telegraf, hvormed den Kommanderende giver Ordrer, Maskinens Gang vedrørende, til den vagthavende Maskinist. Talerør (voice pipe) ere Messingrør, som ved de to Ender have trompetformede Mundstykker (mouth piece) med Fløjter. Maskintelegrafen (engine telegraph) tjener til at overføre Ordrer om, i hvilken Retning og hvor hurtig Maskinen skal gaa. Paa Broen er opstillet en Telegrafsøjle med en Skive, hvorpaa Betegnelserne for Maskinens Gang findes (Fig. XIII, 6). Disse kunne være i Midten: Stop (stop), paa hver Side af denne: Klar (stand by), uden for denne paa den ene Side: Fremad (ahead), paa den anden Side: Tilbage (astern); de to sidste inddeles hver i tre Felter: Langsomt (easy eller slow), Halv Kraft (half speed) og Fuld Kraft (full speed). I ældre Telegrafer ere Skiverne vandrette (Fig. 7), i nyere lodrette (Fig. 6). Et Haandtag med Viser sidder paa Enden af en Viseraxel, der gaar gjennem Skivens Centrum. Viseraxlens Bevægelse forplantes gjennem Tandhjul, Stænger og Kjæder til Telegrafskiven i Maskinrummet (Fig. 9), hvor den drejer en Viser, som kan vandre hen over lignende Felter som Skivens i Telegrafsøjlen paa Dækket. Drejes der paa Telegrafen, bringes en Slagdorn til at slaa mod en Klokke, som giver Lyd, hvorved Maskinistens Opmærksomhed henledes paa Telegrafskiven.