Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

184 ikke, holdes Cirkulationspumpen gaaende, Dampen fortættes paa sæd- vanlig Maade, men uden Vakuum i Kondensatoren, og Fortætningsvandet pumpes fra denne eller Brønden, afhængig af Maskinens Indretning, paa Kjedlen. Det kan blive nødvendigt at lade Fortætningsvandet løbe i Lasten og pumpe det paa Kjedlerne med Kjedelpumpen, dersom det er rent; i modsat Fald pumpes det over Bord. Bliver en Kondensator med dens Pumper ubrugelig, maa man for- søge paa at omdanne Maskinen til en Højtryksmaskine. Luftpumpens Ventiler og Stempel fjernes, Spildevandsventilen løftes, og man lader Dampen strømme ud i Luften gjennem Kondensatoren, Luftpumpen, Varmvandsbrønden og Spildevandsrøret. Kan dette ikke lade siggjøre, forsøger man paa at føre Spildedamprøret ud i den fri Luft, f. Ex. gjennem Maskinskylightet. Benyttes Fødevand fra Søen, nedsættes Kje- deltrykket. Bliver den ene Fødepumpe utjenstdygtig, klarer man sig med den anden. Havarere bægge Fødepumper, benyttes Kjedelpumpen til at føde Vand paa Kjedlerne. Fremdrivning og Kulforbrug. 217. Fremdrivning. Skibets Hovedmaskine skal gjennem Frem- drivningsmidlet overvinde den Modstand, Skibsmodstanden (resistance of the ship), som Skibet møder under Fremdrivningen gjennem Vandet. Denne Modstand er sammensat af forskjellige Elementer, hvoraf de væsentligste ere: Gnidningsmodstanden, Hvirvelmodstanden og Bølge- modstanden. De to første Modstande ere omtalte henholdsvis i § 49 og 50. Gnidningsmodstanden er foruden af Skibets Hastighed afhængig af den i Vandet nedsænkede Overflade, Skibets vaade Overflade, og denne Over- flades Tilstand. Hvirvelmodstanden er mest berørt af Agterskibets Form; Vandet bør slippe Skibet let uden at føres med og blive sat i Hvirvler; det samme bør tilstræbes ved alle fremspringende Gjenstande under Vandet som Slingrekjøle, Axelbærere, Skruenav o. s. v. Bølgemodstanden (wave resistance) fremkommer ved, at Skibet sætter Vandet ved Overfladen i Bevægelse og danner Bølger; hertil med- gaar Energi, og det derved foraarsagede Tab kaldes Bølgemodstanden. Hvert Skib har sit særlige Bølgesystem, der intet har at gjøre med Van- dets Bølgebevægelse, som skyldes Vinden. Bølgesystemet er foruden af Skibsformen nærmest afhængig af Skibets Længde og Hastighed gjennem Vandet; i Hovedtrækkene bestaar det af et Sæt Tværbølger og et Sæt Skraabølger. Bægge Sæt træde kun tydelig frem, naar Skibet drives frem ved en høj Hastighed. Det første Sæt har en Bølgetop, Bovbølgen, tværs paa Skibet og følgende dette ved Skibets Forende. Mindre Tvær-