Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
 — 185 — bølger følge efter Bovbølgen, til man ved Skibets Agterende kommer til Agterbølgen, der ligesom Bovbølgen naar op til en anselig Højde i hur- tiggaaende Skibe. Skraabølgerne ere ikke saa høje som Tværbølgerne; de danne en Vinkel paa 45° med Fremdrivningsretningen. Ved smaa Hastigheder er Bølgemodstanden uden Betydning; for hvert Skib er der en vis Hastighed, inden for hvilken Gnidnings- og Hvir- velmodstanden ere de vigtigste Elementer i Skibsmodstanden, og hvor denne er omtrent .proportional med Hastighedens Kvadrat. Drives Ski- bets Hastighed højere op, begynder Bølgemodstanden at faa Betydning, og naar man op over den kritiske Hastighed (critical speed), voxer Bølgemodstanden i høj Grad og danner den væsentligste Del af Skibs- modstanden. Den kritiske Hastighed er, udtrykt i Knob, omtrent = Kvadratroden af Skibets Længde i Fod. Bølgemodstanden er afhængig af Vanddybden; løber et Skib med stor Hastighed ind paa lægt Vanel, cl. v. s. under 4 til 8 Gange Skibets Dybgaaende, voxe Tværbølgerne i Højde, og Skibets Hastighed falder ofte flere Knob, uagtet Maskinkraften forbliver uforandret. Det kan derfor hænde, at man, i Stedet for at vinde Tid, forlænger Rejsen, naar man, for at gjøre Vejen kortere, løber ind paa lægt Vand, uden at have taget Hastighedstabet i Betragtning. En Modstand, som kan faa Betydning, naar Skibet damper op mod en frisk Kuling, er Luftmodstanden (§ 61). Skal Skibet dampe op mod Søen, voxer Modstanden ogsaa. Skibsmodstanden vil forøges, naar Vandet er i Strømning, og Skibet damper op mod denne. For at Vandet kan være i Strømning, maa dets Overflade være hældende; skal Skibet dampe op mod Strømmen, maa det derfor ved Maskinens Kraft løftes for hvert Kvartmil det Antal Fod, som angiver Vandets Fald pr. Kvartmil. Erfaringen har ogsaa vist, at for samme Hestekraft er Hastigheden af et Skib, ikke alene over Grun- den men ogsaa relativt tilVandet, større, naar man damper med Strøm- men, end naar man gaar op mod den. Særegen for Drivskruen som Fremdrivningsmiddel er den Mod- standsforøgelse, som den foraarsager (se nedenfor). 218. Drivskruens Virkemaade. Som anført i § 48 skyldes Skibets Fremdrivning Reaktionen af den Vandmasse, Skruevandet (screw race), som Skruen kaster agterefter. Da Skruebladene danne en spids Vinkel med Diametralplanet, kastes Vandet dels agterefter, dels tværs ud til Siden. Skruevandets Bevægelse i Retningen tværs paa Diametralplanet kommer ikke Fremdrivningen til Gode. Denne Bevægelse fremtræder tydelig, naar Skruen ikke er tilstrækkelig nedsænket, saa at den kan suge Luft til sig; Skruevandet antager da Form af en Kegle med Spidsen vendt mod Skruen. Kan der ikke trænge Luft ind til denne, f. Ex. i moderne oa