Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
Tvillingskrueskibe med smaa, dybt nedsænkede, hurtiggaaende Skruer, bliver Skruevandets Form mere eller mindre cylindrisk og har Udseende af et snoet Tov. Jo større Tværsnit og større Hastighed det agterud strømmende Skruevand besidder, des større bliver dettes Bevægelsesmængde. Da Skruevandets Tværsnitsareal er bestemt ved Skruens Diskareal, vil Skibet drives hurtigere frem, jo hurtigere Skruen gaar rundt, thi derved forøges Skruevandets Hastighed agterefter. Antager man, at Skruen virker paa stillestaaende Vand, vil Skrue- vandets Hastighed relativt til Skibet og i Fremdrivningsretningen være v = Produktet af Skruens Stigning og Omdrejningerne i Minuttet; da Skibet har en Hastighed V fremefter, bliver Skruevandets absolute Ha- stighed v—V. Skruen arbejder imidlertid ikke paa stillestaaende Vand; paa det Sted, hvor Skruen i Reglen virker, følger Vandet, Kjølvandet (dead water), med Skibet, dels fordi det rives med ved Gnidningen mod Skibssiden, dels fordi Agterenden trækker Vandet med sig, særlig naar den har en fyldig Form. Da Skibet sætter og holder dette Vand i Bevægelse, og dette kun kan ske paa Bekostning af det i Maskinen udviklede Arbejde, er det Tegn paa en uøkonomisk Fremdrivning, naar Skibet slæber en stor Vandmasse med sig. Kjølvandets Hastighed er størst i Overfladen og i Skibets Midtlinie og aftagende baade nedefter og til Siden. Dette Forhold bevirker, at det i § 167 givne Udtryk for Skruens Slip, i hvilket er forudsat, at Skruen virker paa stillestaaende Vand, ikke giver den rette Værdi for den Hastighedsforandring, Skruen har givet Vandet, som det virker paa. Beregnet efter Ligning 31 (§ 3 67) kan denne Slip, som kaldes den til- syneladende Slip (apparent slip), endog blive negativ, naar Skibet har en uheldig Form for Fremdrivning; Skibets Hastighed skulde altsaa være større end Skruens, saa at Vandet ikke havde nogen absolut Hastighed agterefter. Tager man Hensyn til Kjølvandets Hastighed og beregner Slippen som Forskjellen mellem Skruens Hastighed og Kjøl- vandets Hastighed i Forhold til Skibet, bliver Slippen, den sande Slip (true slip), altid positiv, thi Vandet maa have en absolut Hastighed agter- efter, for at Skibet kan drives frem. Da man sjældent kjender Kjølvan- dets Hastighed, förstaas ved Skruens Slip den tilsyneladende Slip, hvor ikke andet er anført. Er Skruens Hastighed = Skibets, har Skruen ingen Virkning paa Vandet. Under Dampning maa Skruen have en større Omdrejningsha- stighed: den maa altsaa trække Vandet, som er foran den, til sig; her- ved formindskes Vandets Tryk mod Skibets Agterende, hvad der er ensbetydende med en Forøgelse af Modstanden.