Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

187 Skruens Modstandsforøgelse er navnlig stor, naar- Skibets Agterende ikke giver Vandet frit Løb til Skruen. I Skibe med fulde Linier agter kan Modstandsforøgelsen blive 2O°/o og derover af Skibsmodstanden; i moderne Tvillingskrueskibe er den omkr. 15%. 219. En forøget Skibsmodstand forøger Slippen, thi Skruen maa gjøre flere Omdrejninger og Maskinen udrette mere Arbejde for at drive Skibet frem. Det er en bekjendtSag, at Jærnskibenes Bund ikke kan holdes ren; Planter og Dyr fæstne sig i Tidens Løb paa Bundens Plader, hvorved disses Overflade bliver ru; herved voxer Gnidningsmodstanden, og Skruen maa gjøre flere Omdrejninger for samme Hastighed af Skibet; Slippen bliver altsaa større, end naar Bunden er ren. Har Skibet ligget x/2 til 1 Aar eller endnu længere i Vandet, uden at Bunden er bleven renset, er For- øgelsen i Skibsmodstanden ofte meget kjendelig og viser sig dels ved en Formindskelse i den største Hastighed, Fuldkraftshastigheden, Skibet kan opnaa, dels ved en Stigning i Kulforbruget. Skibsbundens Tilgroning har derfor en betydelig Indflydelse paa en økonomisk Fremdrivning; dette Spørgsmaal vil blive nærmere omtalt i et senere Afsnit (§ 292). En væsentlig Indflydelse har ogsaa Tilstanden af Drivskruens Over- flade; er denne ru, tabes betydelig ved Gnidningsmodstande, fordi Skruen skærer sig gjennem Vandet med en betydelig Hastighed. Blanke Metal- skruer give derfor Skibet en større Hastighed, end Jærn- og Staalskruer, idet disse sidste hurtig blive ru paa Overfladen (§ 169). Slippen bliver større, naar Skibet har Modvind eller damper op mod Sø, naar det bugserer o. s. v. Saalænge Skruen er nedsænket under Vandoverfladen, vil Skibet være lettere at drive frem, jo højere det ligger paa Vandet. Skibets Deplacement og dets vaade Overflade voxer med Dybgaaendet, og da Skibsmodstandens forskjellige Elementer voxe med Deplacementet og den vaade Overflade, maa Maskinen udvikle en større Kraft for at drive Skibet frem ved en bestemt Hastighed, jo dybere Skibet ligger paa Van- det. Skibet kan altsaa ikke opnaa saa stor en Hastighed, naar del er dybt lastet, som naar det er let lastet. Er Skruen ikke tilstrækkelig nedsænket, saa at Bladene skære Vandoverfladen, gaar en stor Del af Maskinens Kraft tabt ved, at Van- det piskes til Skum; Skruens Virkningsgrad falder betydelig, og det kan hyppig indtræffe, at der i dette Tilfælde behøves en større Maskinkraft til at drive Skibet frem med en bestemt Hastighed, end da Skibet var lastet. Skibets Styrlastighed har Indflydelse paa Slippen og derigjennem paa Skibets Hastighed. I smult Farvande, hvor Søen ikke naar en saadan Højde, at Skruen løftes op af Vandet, vil man ofte opnaa det bedste Resultat i Retning af Fremdrivning, naar Skibet ligger let agter,