Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
saa at den fyldige Del af Agterenden er løftet fri af Vandet; der slæbes
da mindre Vand med Skibet.
Skal Skibet dampe over større, aabne Farvande, bør man derimod
give det en stor Styrlastighed agterefter, for at Skruen ikke i Søgang
skal blive løftet op af Vandet.
220. Tabene ved Fremdrivning. Maskinens effektive Hestekraft
medgaar til at udrette følgende Arbejder:
1) at overvinde Skibsmodstanden eller det nyttige Arbejde,
2) at overvinde Skruebladenes Gnidningsmodstande,
3) at dække Tabet ved Skruens Modstandsforøgelse samt
4) at give Skruevandet Bevægelsesenergi.
Skruevandet skal kastes agterefter, for at Skibet kan gaa frem,
men naar Skruevandet forlader Skruen, besidder det en Bevægelses-
energi, som ikke kommer til Nytte; den taber sig efterhaanden i Gnid-
nings- og Hvirvelmodstande.
Skruebladenes Gnidningsmodstande og Skruens Modstandsforøgelse
ere Tab, særegne for Drivskruen; man kan formindske dem betydelig
ved at anvende Skruer med glatte Overflader og give Skibet fine Linier
agter; men de kunne ikke helt undgaas.
Produktet af Skibsmodstanden og Skibets gjennemløbne Vejlængde
er det nyttige Arbejde, Skruen udretter; det er i de nyeste, bedste Tvil-
lingskrueskibe 0,55 af Maskinens indicerede Hestekraft, saa at Skibsma-
skinens Virkningsgrad som Fremdrivningsmiddel er 0,55.
221. Hastighedsprøver (progressive trial) tjene til at bestemme
den til en given Omdrejningshastighed og Kraftudvikling af Maskinen
svarende Hastighed af Skibet. Man lader Maskinen gaa med et valgt
Antal Omdrejninger i Minuttet og bestemmer samtidig dels Hovedma-
skinens indicerede Hestekraft, dels den Hastighed, Skibet opnaar. Dette
gjentages med en anden Gang af Maskinen; Resultatet fremstilles i
Kurveform. I en passende Skala afsættes Skibets Hastighed fra et Be-
gyndelsespunkt 0 (Fig. XIII, 15) langs Abscisseaxen OX. Lad OMX f. Ex.
fremstille Hastigheden paa en af de afholdte Hastighedsprøver. I en
anden Skala afsættes det til Hastigheden svarende Antal Omdrejninger
i Minuttet paa Ordinater, trukne Y-Axen. Lad Mx fremstille Omdrej-
ningerne i Minuttet, svarende til Hastigheden OMV Paa lignende Maade
gaar man frem for de øvrige Hastighedsprøver, hvoraf 4 til 6 ere til-
strækkelige til Kurvernes Bestemmelse, naar Skibets Fuldkraftshastighed
ikke naar op over 12 til 14 Knob. Gjennem de saaledes fundne Punkter
trækkes en Kurve, Omdrejningskurven (curve of revolutions) OBt B2 o. s. v.
Denne Kurve gaar ud fra Begyndelsespunktet O, thi Skibets Hastighed
er O, naar Maskinen staar stille. Den er omtrent en ret Linie fra Be-
gyndelsespunktet og til en Hastighed, som ligger i Nærheden af den kritiske.