Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
189 Vil man ved Hjælp af Kurven bestemme det Antal Omdrejninger, Maskinen skal gaa med for at opnaa en bestemt Hastighed, trækkes Ordinaten fra denne til Kurven, og Ordinatens Længde, maalt i den for Omdrejningerne i Minuttet valgte Skala, bestemmer det til Hastigheden svarende Omdrejningsantal. Paa lignende Maade bærer man sig ad, naar man vil se, hvor stor en Hastighed Skibet opnaar med en given Omdrejningshastighed af Maskinen. Det vil fremgaa af det tidligere anførte, at Skibets Hastighed for samme Omdrejningshastighed af Maskinen bliver forskjellig, eftersom Ski- bet ligger let eller dybt, Skibsbunden er ren eller uren o. s. v. Omdrej- ningskurvens Beliggenhed vil derfor blive forskjellig, naar de Forhold, hvorunder Hastighedsprøverne foretages, forandre sig, men dens Form forbliver uforandret. 222. Paa lignende Maade som ovenfor omtalt for Omdrejnings- kurven skaffer man sig en Hestekraf'tkurve. Den paa en Hastigheds- prøve fundne Hestekraft Mt Ax (Fig. XIII, 15) afsættes som Ordinat sva- rende til Prøvens Hastighed OMj som Abscisse; ved Afsættelsen af Hastigheden benyttes samme Skala som ved Omdrejningskurvens Kon- struktion, medens en passende Skala, afhængig af Prøvens Nøjagtighed og Formaal, Papirets Størrelse o. s. v. maa vælges for Hestekraften; OAt A2 er Hestekraftkurven. Da den Hestekraft, som fordres til at drive Skibet frem ved en given Hastighed, voxer, naar Skibsmodstanden tiltager, maa det den Dag, Hastighedsprøverne afholdes, nøje iagttages, hvorledes Dyb- gaaendet, Skibsbundens Tilstand, Vind og Vejr o. s. v. var paa Prøven. Det vil af Hestekraftkurvens Form fremgaa, at Hestekraften stiger langsomt ved lave Hastigheder, saa at en ringe Forandring i Heste- kraften medfører en stor Forandring i Hastigheden. Ved en Hastighed, der i Fig. 15 er fremstillet ved OM2, og som nærmest er afhængig af Skibets Længde og Form, begynder Hestekraftkurven at bøje stærkt op- efter, saa at en stor Forandring i Hestekraften nu medfører en ringe Forandring i Hastigheden. Hvert Skib har . sin særegne Form af Hestekraftkurve. Jo senere denne bøjer opefter, og jo mindre stærkt den derefter stiger, des bedre for Fremdrivningen. Hestekraftkurven kan ikke konstrueres paa Basis af theoretiske Beregninger; den kan kun findes ved direkte Forsøg med Skibet, nemlig paa de nedenfor omtalte Hastighedspi-øver. Derimod kan man tegne en Kurve for det nyttige Arbejde under Fremdriv- ningen, naar man har anstillet Forsøg med en Model (model) af Skibet. Modellen trækkes gjennem Vandet, og dens Modstand findes ved for- skjellige Hastigheder; man er derefter i Stand til af Modellens Mod- stand at udregne Skibets Modstand og det nyttige Arbejde. Model- forsøg (model experiment) kunne kun foretages, hvor man har Modeltank.