Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
Vil man ved Hjælp af Kurven bestemme det Antal Omdrejninger,
Maskinen skal gaa med for at opnaa en bestemt Hastighed, trækkes
Ordinaten fra denne til Kurven, og Ordinatens Længde, maalt i den for
Omdrejningerne i Minuttet valgte Skala, bestemmer det til Hastigheden
svarende Omdrejningsantal. Paa lignende Maade bærer man sig ad,
naar man vil se, hvor stor en Hastighed Skibet opnaar med en given
Omdrejningshastighed af Maskinen.
Det vil fremgaa af det tidligere anførte, at Skibets Hastighed for
samme Omdrejningshastighed af Maskinen bliver forskjellig, eftersom Ski-
bet ligger let eller dybt, Skibsbunden er ren eller uren o. s. v. Omdrej-
ningskurvens Beliggenhed vil derfor blive forskjellig, naar de Forhold,
hvorunder Hastighedsprøverne foretages, forandre sig, men dens Form
forbliver uforandret.
222. Paa lignende Maade som ovenfor omtalt for Omdrejnings-
kurven skaffer man sig en Hestekraf'tkurve. Den paa en Hastigheds-
prøve fundne Hestekraft Mt Ax (Fig. XIII, 15) afsættes som Ordinat sva-
rende til Prøvens Hastighed OMj som Abscisse; ved Afsættelsen af
Hastigheden benyttes samme Skala som ved Omdrejningskurvens Kon-
struktion, medens en passende Skala, afhængig af Prøvens Nøjagtighed og
Formaal, Papirets Størrelse o. s. v. maa vælges for Hestekraften; OAt A2
er Hestekraftkurven. Da den Hestekraft, som fordres til at drive Skibet
frem ved en given Hastighed, voxer, naar Skibsmodstanden tiltager, maa
det den Dag, Hastighedsprøverne afholdes, nøje iagttages, hvorledes Dyb-
gaaendet, Skibsbundens Tilstand, Vind og Vejr o. s. v. var paa Prøven.
Det vil af Hestekraftkurvens Form fremgaa, at Hestekraften stiger
langsomt ved lave Hastigheder, saa at en ringe Forandring i Heste-
kraften medfører en stor Forandring i Hastigheden. Ved en Hastighed,
der i Fig. 15 er fremstillet ved OM2, og som nærmest er afhængig af
Skibets Længde og Form, begynder Hestekraftkurven at bøje stærkt op-
efter, saa at en stor Forandring i Hestekraften nu medfører en ringe
Forandring i Hastigheden.
Hvert Skib har . sin særegne Form af Hestekraftkurve. Jo senere
denne bøjer opefter, og jo mindre stærkt den derefter stiger, des bedre
for Fremdrivningen. Hestekraftkurven kan ikke konstrueres paa Basis
af theoretiske Beregninger; den kan kun findes ved direkte Forsøg med
Skibet, nemlig paa de nedenfor omtalte Hastighedspi-øver. Derimod
kan man tegne en Kurve for det nyttige Arbejde under Fremdriv-
ningen, naar man har anstillet Forsøg med en Model (model) af Skibet.
Modellen trækkes gjennem Vandet, og dens Modstand findes ved for-
skjellige Hastigheder; man er derefter i Stand til af Modellens Mod-
stand at udregne Skibets Modstand og det nyttige Arbejde. Model-
forsøg (model experiment) kunne kun foretages, hvor man har Modeltank.