Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
190 223. Hastighedsprøver bestaa i, at man under gode Vejrforhold gjennemløber en nøjagtig udmaalt kort Strækning; Varigheden af hver Prøve er uden Betydning, naar man blot med Nøjagtighed bestemmer den Hestekraft og Hastighed, som i et givet Øjeblik hører sammen. I vore egne Farvande foretages Prøverne bedst i Sundet ud for Vedbæk, hvor der paa Land er opstillet Stænger med Ballon paa Toppen; de angive to parallele Mærkelinier, hvis Retning er N 71 0 retv., saa at Kursen vinkelret paa Mærkelinierne er retv. N 19 V. Sejles normalt paa disse Linier, vil Afstanden mellem dem være 5879,3 danske Fod, eller 20,7 Fod mindre end 1 Kvml. Skæres de under en Vinkel af 43/4° med Normalen, vil Afstanden netop være 1 Kvml. Disse Omstændigheder bevirke, at man, naar man for Nordgaaende passerer Mærkelinierne paa en Kurs, der ligger mellem N2V og N14V misv. og for Sydgaaende paa en Kurs mellem S20 og S140 misv., som Regel vil faa Hastigheden tilstrækkelig nøjagtig bestemt ved altid at tage den gjennerni'øbne Vej mellem Mærkelinierne for 1 Kvml., eller med andre Ord, ved at dividere 3600 med Tidsforløbet paa Milen i Sekunder, Af Hensyn til Vind, Sø og Strøm maa der ved hver Hastighed tages mindst to Løb over Milen paa modsatte Kurser. Ved høje Hastigheder bør Løbene afholdes paa dybt Vand. Omdrejninger og Hestekraft findes paa Løbene og Middeltallet for de sammen- hørende Løb udregnes. Kurver for Omdrejninger og Hestekraft afsættes, og Resul- tatet opstilles i Tabelform (§ 227). 224. Inden for visse Grænser kan Skibsmodstanden antages pro- portional med Hastighedens Kvadrat, og da det nyttige Arbejde under Fremdrivningen = Produktet af Skibsmodstand og Hastighed og kan antages at staa i ligefremt Forhold til Maskinens Hestekraft, vil denne inden for de samme Grænser være proportional med Hastigheden i tredie Potens. Er Skibets Deplacement D, vil D i Potensen 2/3 kunne fremstille Skibets vaade Overflade, og da Skibsmodstandens væsentligste Del ved almindelige Hastigheder: Gnidningsmodstanden er proportional med denne Overflade, vil man kunne sætte: 2I„ D . V3 C = -p—________(37), hvor C er en Konstant, V Skibets Hastighed og I den til Hastigheden svarende indicerede Hestekraft. Dette Udtryk, der kaldes Deplacement- Koefficienten, kan ofte med Fordel benyttes ved praktiske Beregninger, naar de Skibe, hvis Fremdrivningsforhold man vil sammenligne, ere af ensartede Typer (§ 230). Koefficienten kan ikke anvendes ved høje Hastigheder, fordi Hestekraften her stiger med en højere Potens af Ha- stigheden end tredie. Exempel I: I et Dampskib er Maskinens Hestekraft ved 9 Knob: 173; hvad er Hestekraften ved 7 Knob? Sættes den søgte Hestekraft = x, 93 73 Hav man 273 — 73 altsaa bliver X = • 173 = 81 H. K.