Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
223. Hastighedsprøver bestaa i, at man under gode Vejrforhold gjennemløber
en nøjagtig udmaalt kort Strækning; Varigheden af hver Prøve er uden Betydning,
naar man blot med Nøjagtighed bestemmer den Hestekraft og Hastighed, som i et
givet Øjeblik hører sammen.
I vore egne Farvande foretages Prøverne bedst i Sundet ud for Vedbæk, hvor
der paa Land er opstillet Stænger med Ballon paa Toppen; de angive to parallele
Mærkelinier, hvis Retning er N 71 0 retv., saa at Kursen vinkelret paa Mærkelinierne
er retv. N 19 V. Sejles normalt paa disse Linier, vil Afstanden mellem dem være
5879,3 danske Fod, eller 20,7 Fod mindre end 1 Kvml. Skæres de under en Vinkel
af 43/4° med Normalen, vil Afstanden netop være 1 Kvml. Disse Omstændigheder
bevirke, at man, naar man for Nordgaaende passerer Mærkelinierne paa en Kurs, der
ligger mellem N2V og N14V misv. og for Sydgaaende paa en Kurs mellem S20 og
S140 misv., som Regel vil faa Hastigheden tilstrækkelig nøjagtig bestemt ved altid at
tage den gjennerni'øbne Vej mellem Mærkelinierne for 1 Kvml., eller med andre Ord,
ved at dividere 3600 med Tidsforløbet paa Milen i Sekunder,
Af Hensyn til Vind, Sø og Strøm maa der ved hver Hastighed tages mindst
to Løb over Milen paa modsatte Kurser. Ved høje Hastigheder bør Løbene afholdes
paa dybt Vand.
Omdrejninger og Hestekraft findes paa Løbene og Middeltallet for de sammen-
hørende Løb udregnes. Kurver for Omdrejninger og Hestekraft afsættes, og Resul-
tatet opstilles i Tabelform (§ 227).
224. Inden for visse Grænser kan Skibsmodstanden antages pro-
portional med Hastighedens Kvadrat, og da det nyttige Arbejde under
Fremdrivningen = Produktet af Skibsmodstand og Hastighed og kan
antages at staa i ligefremt Forhold til Maskinens Hestekraft, vil denne
inden for de samme Grænser være proportional med Hastigheden i tredie
Potens. Er Skibets Deplacement D, vil D i Potensen 2/3 kunne fremstille
Skibets vaade Overflade, og da Skibsmodstandens væsentligste Del ved
almindelige Hastigheder: Gnidningsmodstanden er proportional med denne
Overflade, vil man kunne sætte:
2I„
D . V3
C = -p—________(37),
hvor C er en Konstant, V Skibets Hastighed og I den til Hastigheden
svarende indicerede Hestekraft. Dette Udtryk, der kaldes Deplacement-
Koefficienten, kan ofte med Fordel benyttes ved praktiske Beregninger,
naar de Skibe, hvis Fremdrivningsforhold man vil sammenligne, ere af
ensartede Typer (§ 230). Koefficienten kan ikke anvendes ved høje
Hastigheder, fordi Hestekraften her stiger med en højere Potens af Ha-
stigheden end tredie.
Exempel I: I et Dampskib er Maskinens Hestekraft ved 9 Knob: 173; hvad er
Hestekraften ved 7 Knob?
Sættes den søgte Hestekraft = x,
93 73
Hav man 273 —
73
altsaa bliver X = • 173 = 81 H. K.