Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
191 Exempel II: I et Dampskib A, hvis Deplacement er 1186 Tons, maa Maskinen udvikle 1712 H. K. for at drive Skibet frem ved 13,04 Knob. Hvad vil Hastigheden af et Dampskib B, hvis Deplacement er 1252 Tons, og som er af samme Type som A, blive, naar dets Maskine udvikler 1444 H. K? Først udregnes Deplacementkoefficienten for A: 11862'3 • 13,04s G — 1712 ~ 145- Antages nu Deplacementkoefficienten at være ens i de to Tilfælde, kan man sætte: eller den søgte Hastighed X — 12,17 Knob. 225. Freindrivningsevneii. Skibets Evne til at følge en ret- eller krumlinet Bane er udtrykt ved dets Fremdrivnings- og Manøvreevne, hvoraf Fremdrivningsevnen omfatter Skibets Bevægelse i Banen under Fart, medens Manøvreevnen vedrører Skibets Bevægelse med voxende og aftagende Hastigheder samt Drejninger under Fart og paa Stedet. Til Opnaaelse af fuldt Kjendskab til Fremdrivnings- og Manøvre- evnen hører Bestemmelse af: a. Skibets største Hastighed, b. Kulforbruget, c. Styreevnen, d. Drejeevnen, e. Skruens Magt over Skibet. V i begynde med: 226. Skibets største Hastighed. Denne afhænger nærmest af Kjed- lerne, saa længe Maskinen kan forbruge al den Damp, Kjedlerne kunne udvikle. Da denne Dampmængde er afhængig af Kjedlernes Tilstand og af den Tid, hvori den skal udvikles, er der forskjellige Benævnelser for Skibets største Hastighed, efter som den kan vedligeholdes i kortere eller længere Tid. Ved Maximumshastigheden förstaas den største Hastighed, Skibet kan opnaa, men kun holde i ganske kort Tid. d. v. s. i nogle faa Mi- nutter. Denne Hastighed bestemmes ved Løb paa maalt Mil (me- asured mile trial). Maskineriet bringes i den bedst mulige Orden; lige før, man er ved Milen, lader man Maskinen løbe saa hurtig, den kan. Paa disse Prøver, der afholdes som de ovenfor omtalte Hastighedsprøver, udsættes Maskinens enkelte Dele for cle største Kraftpaavirkninger, de under normale Forhold kunne møde; Prø- verne afgive derfor Bevis for, om Maskinen besidder den fornødne Styrke. Ved Fuldkraftshastigheden förstaas den største Hastighed, et Skib kan opnaa og vedligeholde i nogle (3 til 6) Timer. Fuldkraftsprøver (fu.ll power trial) tjene til Bestemmelse af denne Hastighed, og da navn-