Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

196 nærmer man sig f. Ex. en Havn, hvor man kun til visse Tider kan komme ind, eller der ikke vindes noget ved hurtigst muligt at naa den (Havnetid, Helligdag o. 1.), bør man vælge en Hastighed, som ligger i Nærheden af den mest økonomiske. Naar Hensyn tages til de øvrige Udgifter ved at holde Skibet i Gang, til den ved en højere Hastighed opnaaede kortere Dampningstid, hvad der kan komme den næste Rejse, Skibet skal paa, til Gode, Ud- sigterne til daarligt Vejr o. s. v., vil en højere Hastighed end den mest økonomiske som oftest være at foretrække. Er Økonomien ved Kul- forbruget af megen Betydning, kan der blive Tale om at gaa med Ha- stigheden for størst Fart med forholdsvis mindst Kulforbrug. Gjælder det om at komme hurtig frem, kan man benytte Udholdenhedshastig- heden, naar Rejsen er lang, Fuldkraftshastigheden, naar man kun skal dampe nogle Timer, eller Maximumshastigheden, naar Skibet skal for- ceres frem kun for et Øjeblik. Jo bedre Skibets Fremdrivningsforhold kjendes, des sikrere lader den fordelagtigste Hastighed sig bestemme. Som almindelig Regel er det i søgaaende Dampere tilraadeligst, naar Fremdrivningsforholdene ikke kjendes nøje, at gaa med den Hastighed, som opnaas, naar Maski- neriet udvikler 3/.1: af sin fulde Kraft. Er Hastigheden fastsat, bliver det Maskinmesterens Opgave at ved- ligeholde den med det mindst mulige Kulforbrug. Har Skibet flere Kjedler, kan der ved lavere Hastigheder blive Tale om kun at benytte enkelte af dem. Som Hovedregel er det mest økonomisk at gaa med mange Kjedler og magelig Fyring fremfor forceret Fyring i et færre Antal Kjedler. Skal man kun dampe i ganske kort Tid (nogle Timer), vil det dog ofte være fordelagtigst at gaa med et ringe Antal Kjedler, idet man da sparer de Kul, som ellers vilde medgaa til Opfyring i de ikke benyttede Kjedler. I befærdede Farvande bør man dog altid være sikker paa, at der i Kjedlerne er Reservekraft nok til, at Skruen i paa- kommende Tilfælde har den fornødne Magt over Skibet. 230. Beregning af Kulforbruget. Er der ikke afholdt Prøver med Skibet, vil man ofte kunne benytte nedenstaaende Regler til Be- regning af Kulforbruget, naar dette kjendes ved en enkelt Hastighed. Ved Hastigheder, som ere høje i Forhold til Skibets Størrelse og Længde, passe Reglerne ikke. Kjendes Kulforbruget i et Skib ved en Hastighed vx, og man ønsker at finde det ved en anden Hastighed v2, kan man sætte For- holdet mellem Kulforbrugene i Timen kx og k2 = Man er her gaaet ud fra, at Kulforbruget pr. H.K. i Timen er ens i de