Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

195 Divideres Kulforbruget pr. Kvml. ind i Kulbeholdningen, faas den største Vejlængde, Skibet kan dampe ved den paagjældende Hastighed; denne Vejlængde kaldes Skibets Virkningsradius (radius of action). I Exemplet er Kulbeholdningen 66990 Pund; ved 10 Knob vil Fyrdampe- 66990 rens Virkningsradius altsaa være = ——— = 1367 Kvml. Ved 11 Knob 49 kan Skibet kun dampe Halvdelen af den Vejlængde, det kan tilbage- lægge ved den mest økonomiske Hastighed. Skibets Virkningsradius bliver i Almindelighed beregnet under Forudsætning af fuld Kulbeholdning ved Rejsens Begyndelse og et For- brug af Kul, svarende til det, Kulprøverne have givet. Med mindre man er i Stand til at opgive Forbruget som Gjennemsnitsforbruget paa en længere Rejse, vil man ikke kunne gaa ud fra, at Skibet har saa stor en Virkningsradius, idet Kulforbruget paa Rejsen altid vil blive lidt større end det, som findes paa en Kulprøve af nogle faa Timers Varig- hed. En Forøgelse af Kulforbruget paa Rejsen kan nemlig ikke und- gaas paa Grund af Indflydelsen af Vind og Vejr, Forandringer i Dyb- gaaendet, Skibsbundens Tilstand, Fyr- og Rørrensning, Kullenes Beskaf- fenhed o. s. v., ligesom der i et moderne Dampskib forbruges en Del Kul til at drive Hjælpemaskiner og til andet Udenomsbrug. I Fig. XIII, 16 giver Kurven DDD Skibets Virkningsradius i Kvml. Mellem 5 og Knob er Kurvens Ordinater omtrent lige lange; man kan altsaa inden for disse Hastigheder gjennemløbe omtrent den samme Vejlængde, men over 7x/2 Knob nærmer Kurven sig Abscisseaxen, og Skibets Virkningsradius aftager hurtig. 229. Ved Valget af den Hastighed, man vil give Skibet paa en Rejse, er Rejsens Formaal og en økonomisk Fremdrivning det i Hoved- sagen bestemmende. I en Fragtdamper med en forholdsvis lille Ma- skine lader man i Reglen denne gaa med fuld Kraft fra Havn til Havn. Saalænge dette kan ske med en magelig Fyring i Kjedlerne, vil som Regel baade Maskineriets Økonomi være god og den opnaaede Hastig- hed ligge inderi for den Hastighed, hvorved Skibsmodstanden stiger stærkt. I hurtiggaaende Skibe med kraftige Maskiner vil Fremdrivningen derimod være i høj Grad uøkonomisk ved fuld Kraft. Lad os tage et Exempel: I Krysserkorvetten »Valkyrien« bruges ved 15 Knob 1,2 Tdr. Kul pr. Kvml. og ved Knob 2,3 Tdr. pr. Kvml. Paa en Rejse af 1000 Kvml.’s Længde vil der spares 1100 Tdr. Kul, dersom Krysser- korvetten damper med en Hastighed af 15 Knob i Stedet for l?1/^ Knob, og Rejsen vil i det ene Tilfælde kun vare omtrent 10 Timer længere end i det andet. Spiller det ikke nogen Rolle, om Rejsen tager lang Tid, eller 13*