Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

198 40 Ved 12 Knobs Hastighed er Kulforbruget pr. Kvml. . 24 Tons; paa de 50 •sidste 600 Kvml. maa det kun være I Følge den anden Regel vil den søgte Ha- stighed X være bestemt ved: 40 12 • 24 122 —50— = altsaa X 600 • 50 - 12 • 24 600 • 40 eller X = 9,3 Knob. Exempel V: Den i § 227 omtalte Fyrdamper kan bugsere en Lysbøje med en Kul forbruges, Hastighed af 7 Knob, naar Maskinen udvikler 350 H.K. Hvormange naar Damperen skal slæbe Lysbøjen 60 Kvml.? Da Kulforbruget ved 350 H.K. i Henhold til Tabellen i § 227 1,8 Pund pr. H.K. i Timen, vil det under Bugseringen blive 1,8 • 350 TA ■ 60 . Dampningen varer -y Timer. Altsaa bliver det samlede Forbrug: 1,8 • 350 • 60 —7 ggQ------ = 16,4 Tdr. Kul. kan sættes ti] Pund i Timen. 231. Ved Styreevnen förstaas Skibets Evne til at følge en lige Kurs. Styreevnen er god, naar man er i Stand til at holde Kursen støt uden ofte at maatte bruge Roret. Svinges Roret ud af Diametralplanet, stiller det sig skraat mod Bevægelsesretningen, og Vandet vil mod Rorfladen udøve et Tryk, som tvinger Agterenden ud til Siden og saaledes virker til at dreje Skibet. Inden for visse Grænser vil dette Tryk voxe med Rorarealet, med Ror- vinklen samt med Kvadratet paa den Hastighed, hvormed Vandet strøm- mer forbi Roret. Det samlede Vandtryk kan tænkes koncentreret i eet Punkt, An- grebspunktet, der ligger noget nærmere ved Rorets Forkant end Ror- arealets Tyngdepunkt. Ligger Roret helt i Borde, og er dets Overflade rektangulær, kan man regne, at Angrebspunktet ligger i en Afstand af 3/8 af Rorets Bredde fra Rorets Forkant. Produktet af Vandtrykket mod Rorfladen og Afstanden fra Roraxen til Angrebspunktet er = Vand- trykkets Moment omkring Roraxen. Kjendes dette, kan man beregne den Kraft, der kommer paa Roret og dets Forbindelser til Skibet, paa Rorpind og Styreapparater, samt det Arbejde, der udfordres for at lægge Roret i Borde. Det Arbejde kan formindskes ved at anvende et balanceret Ror (balanced rudder), hvis Roraxe i Reglen er saaledes beliggende, at 1/3 af Rorarealet ligger foran for og 2/3 agten for Roraxen. Fig. XIII, 17 fremstiller Planet af et Skib, hvis Ror AB er lagt i Borde. Vandtrykket P virker i Angrebspunktet C. I Skibets Tyngde- punkt G kan man tænke sig to Kræfter, som ere lige store og parallele med P, og som virke i modsatte Retninger. Disse to Kræfter ville ophæve hinanden og udøve derfor ikke nogen Virkning paa Skibet. De tre Kræfter kunne sammensættes til Momentet P • CL, hvor CL er den vin-