Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

kelrette Afstand mellem C og HL, og en enkelt Kraft P, som virker i G. Denne Kraft 4<an opløses i to Komposanter, hvoraf den langskibs HK virker til at formindske Skibets Hastighed, medens den tværskibs GK virker til at give Skibet Afdrift ved at føre det ud af den oprindelige Kurslinie. Momentet P • CL virker til at dreje Skibet. Naar Roret lægges i Borde, vil Vandet ikke strax yde nogen stor Modstand mod Drejningen, men efterhaanden som denne tiltager, voxer Modstanden. Skarpe Former og Ender af Skibet virke til at forøge Modstanden. Jo flere Vægte, der findes ved Skibets Ender, des vanske- ligere lystrer det Roret. Under Sakning har Roret ringe Virkning, nærmest fordi Vandet paa den Side af Roret, som Agterskibet drejer til, støder mod Agter- enden og modvirker Drejningen. Under Sakning virker Roret ofte bedre til Drejning, naar det ligger halvt, end naar det ligger helt i Borde. De i enkelte Skibe anbragte Bovror (bow rudder) virke under Sakning paa samme Maade som det almindelige Agterror under Fart. Bovroret har ingen videre Virkning under Fart fremefter. 232. Manevreevnen. Ved Drejeevnen förstaas Skibets Evne til at dreje til Siden. Drejeevnen er god, naar Skibet er i Stand til at dreje hurtig paa en lille Plads. Drejning under Fart. Lægges Roret i Borde, begynder Skibet at dreje; der vil være et Punkt forude i Skibet, som ved Drejningens Begyndelse bevæges frem omtrent langs den oprindelige Kurslinie, idet Agterenden og Skibets Tyngdepunkt bevæge sig i modsat Retning af den, hvori Roret lægges. Naar man i et Dampskib under Fart lægger Roret i Borde, synes det derfor, som om Forenden drejer langsomt, medens Agterenden svinger hurtig ud til Siden. Saa snart Drejningen er begyndt, aftager Skibets Hastighed i lang- skibs Retning, medens Drejningshastigheden tiltager, og Skibet følger en spiralformet Kurve (Fig. XIII, 18). Den Del af denne Kurve, som Skibet beskriver fra det Øjeblik, Roret lægges i Borde, og til Skibet er paa modsat Kurs, benævnes Evolutionskurven og er i Figuren betegnet ved A B G D E. Linien A E mellem dens Endepunkter kaldes den taktiske Diameter (tactical diameter); denne giver et omtrentligt Maal for den Plads, hvorpaa Skibet drejer under de givne Forhold. Evolutionskurven deles i 4 Oktanter, der hver betegne den Kurve, Skibet beskriver under de 4 paa hverandre følgende Drejninger paa 45 °.- Naar Kræfterne ere komne i Ligevægt, vil Skibet opnaa jævn Drejning og dets Tyngdepunkt bevæge sig i en Cirkel, Drejningscirklen (turning circle). De Kræfter, som nu virke paa Skibet, ere: 1) Frem- drivningsmidlets Drivtryk, 2) Vandtrykket paa Roret, 3) den centrifugale