Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

200 Kraft langs Radien til den Cirkel, Tyngdepunktet be?1—\er, 4) Vandets Modstand mod Skibets Bevægelse, saavel langskibs son. r^rskibs. Da Centrifugalkraften virker udefter gjennem Skibets Tyngdepunkt, og dette Punkt ligger højere end det Punkt, hvorigjennem den tværskibs Komposant af Vandets Modstand mod Skibets Bevægelse virker i en Retning indefter, vil der opstaa et Moment til at krænge Skibet. I Reglen krænger Skibet udefter. Vandets Tryk mod Rorfladen vil ogsaa virke til at krænge Skibet, men kun i ganske særlige Tilfælde faar denne Kraft nogen Betydning. I en hvilken som helst Stilling i Drejningskurven vil Skibets Diame- tralplan, mærket ab i Fig. 18, danne en Vinkel, Afdriftsvinklen (drift angle), med Tangenten til Kurven paa det paagjældende Sted. Med fuldt Ror og fuld Hastighed kan Afdriftsvinklen naa op til 10 °—15°. En stor Afdriftsvinkel er Kjendetegnet paa, at Skibets Drejeevne er god. Hvert Skib har sin særegne Form paa Evolutionskurve, afhængig af Skibets Længde, Bredde, Dybgaaende, Styrlastighed, af Vægtens Forde- ling i Skibet, Rorets Form og Størrelse, Styreapparatets Indretning o. s. v. Skibe med korte og fyldige Former og lille Dybgaaende dreje godt, men ere ofte vanskelige at styre paa ret Kurs. Derimod styre lange og smalle Skibe godt, men dreje slet. En god Styreevne er saaledes ofte forbunden med en slet Drejeevne og omvendt. Kurvernes Form og de øvrige Data, Drejningsforholdene vedrørende, bestemmes ved Afholdelsen af Drejningsprøver (turning trial) ved for- skjellige Hastigheder og Rorvinkler. ^55. Følgende Bemærkninger gjælde i Almindelighed for Skibe af sædvanlig Form og Dimensioner. Evolutionskurven,- der giver det bedste Billede af et Skibs Drej- ningsforhold, kan tilnærmelsesvis fremstilles ved en Halvcirkel (den punkterede Halvcirkel over AE som Diameter i Fig. XIII, 18, over den taktiske Diameter som Diameter, saaledes at den taktiske Diameter danner med den oprindelige Kurslinie en Vinkel paa 65 0 til 85 Jo større denne Vinkel og den taktiske Diameter er, des daarlisere dreier Skibet. Jo mindre Rorvinklen er for samme Hastighed, des større bliver den taktiske Diameter. I Enkeltskrueskibe bliver for samme Rorvinkel den taktiske Diameter oftest større, jo større Hastighed Skibet gaar med. Ved fuld Hastighed og fuld Rorvinkel er den taktiske Diameter i Almindelighed 4 til 8 Gange Skibets Længde. I flere af vor Orlogs- flådes godt drejende Skibe kan den naa ned til 2 til 4 Gange Skibets Længde og har for samme Rorvinkel en konstant Værdi, uafhængig af Hastigheden. Ad Erfaringens Vej har man fundet, at Skibet drejer bedst, naar