Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

 — 201 — Rorvinklen er omkr. 35°; i denne Stilling vil Roret omtrent ligge an mod Stopklamperne paa Rorstævnen (§ 297). Drejningstiden er i Reglen omtrent omvendt proportional med Ha- stigheden; jo større Hastighed, Skibet gaar med, des hurtigere kan det altsaa dreje en given Vinkel; den Tid, der medgaar til at dreje de første 4 Streger, altsaa gjennem Oktantbuen AB (Fig. 18), er i Al- mindelighed lm til lx/2m, og de første 8 Streger, altsaa den halve Evo- lutionskurve AC, l1/^ til 21/2m, idet det tagér længere Tid at gjennemløbe den første Oktant, der altid er den længste, end de øvrige Oktanter I Flaadens hurtig drejende Skibe er Drejningstiden meget kortere end her fremstillet. Drejningskurvens Spiralform medfører, at Skibet maa dreje omtr. 4 Streger, før dets udefter svingende Laaring har passeret den oprindelige Kurslinie. Formen paa den første Del af Evolutionskurven vil meget afhænge af den Tid, der medgaar til at lægge Roret i Borde. Jo større denne Tid er, des mere skyder Skibet frem langs den oprindelige Kurslinie, og des vanskeligere kan det dreje fri af en Gjenstand. For at for- mindske denne Tid have alle større Skibe Dampstyreapparater. Med Damp behøves kun omtr. IOS til at lægge Roret fra Midtskibs i Borde, medens der ved Haandkraft medgaar omtr. 30s hertil. Ved* Enden af fjerde Oktant, altsaa naar Skibet er drejet gjennem Evolutionskurven og er kommet paa modsat Kurs, vil Drejningen være jævn; Skibets Hastighed i langskibs Retning vil under fortsat Drejning forblive konstant og være lavere end den oprindelige; Hastighedstabet kan naa op til over 30 °/0, men er i Reglen mindre. Efter fuldendt Drejning, Cirklen rundt, vil Skibet i Reglen være avanceret et Stykke, regnet fra Drejningens Udgangspunkt, og befinde sig omtr. en Skibsbredde inden for dette Punkt. Maskinens Omdrejningshastighed paavirkes af Drejningen, men Hestekraften før og under denne er omtrent den samme. 234. I Enkeltskrueskibe, hvor Skruen er anbragt tæt foran for Roret, vil Vandet under Skibets Bevægelse fremefter strømme forbi Roret med større Hastighed, end om Skibet dreves frem ved Sejl alene. Skruen forbedrer altsaa Drejeevnen; det samme er Tilfældet med Hjul- skibe, dog i en mindre Grad. Som omtalt i § 218 vil Kjølvandet fortrinsvis i og ved Overfladen slæbes noget med af Skibet. Under Farten fremefter, naar Skruen er godt nedsænket i Vandet, og Skibet gaar med en høj Hastighed, ville Skruebladene derfor i deres øverste Stilling udrette mere Arbejde end i deres nederste Stilling. Forskjellen mellem de tværskibs Komposanter af Skruebladenes Tryk mod Vandet vil virke dels til at sætte Skibet i