Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

202 Rystelser, dels til at dreje Skibet. Under disse Forhold vil et Skib med højreskaaren Skrue derfor dreje bedre til S. B. end til B. B., idet Agter- enden tvinges B. B. over af Skruen. Under almindelig Sejlads mærkes denne Tendens til Drejning ved, at Roret maa føres lidt til den ene Side for at holde støt Kurs. Den er i Reglen kun lille og viser sig under Drejningsprøverne ved, at den taktiske Diameter og dennes Vinkel med den oprindelige Kurslinie for samme Rorvinkel og Hastighed ikke har fuldt de samme Værdier under Drejninger til S. B. som til B. B. Er Skruen tæt ved Overfladen, eller rager det øverste Blad endog op over denne, gaar man med langsom Fart, eller er Vandet uroligt og føres med i Hvirvler bag Agterstævnen, mærkes Skruens Indflydelse paa Drejningen under Fart fremefter ofte slet ikke, eller det kan endog ske, at Skruen virker til Drejning til den modsatte Side af, hvad ovenfor er anført. Under Manøvrer og særlig under Sakning er Indflydelsen der- imod meget betydelig (§ 235). I Tvillingskrueskibe vil Skruen ikke virke saa meget til Drejeevnens Forbedring som i Enkeltskrueskibe, fordi Skruerne arbejde uden for Dia- metralplanet. Disse Skibe have derfor bredt Ror, for at dette kan naa ud i Skruevandet, naar det lægges i Borde. Da den ene Skrue er højreskaaren, den anden venstreskaaren, ville Drejningsforholdene til S. B. og B. B. være ens. Under Drejningen forandres bægge Maskiners Om- drejningshastighed; den ydre Skrue gjør flere Omdrejninger end’den indre. 235. Drejning paa Stedet. Rorets Virkning til at dreje Skibet opstaar, som anført, ved Trykket af det Vand, som strømmer mod det. Roret kan derfor ikke virke, naar det ingen Hastighed har i Forhold til Vandet. Saa snart derimod Vandet-bevæger sig forbi Roret, kan det virke til at dreje Skibet, som f. Ex. naar Skibet ligger til Ankers i et Strømvand. Et Sejlskib maa altsaa skyde over Stævn, før Roret kan virke, men et Dampskib kan dreje, naar Maskinen er i Gang, selv om Skibet ligger stille eller næsten stille, idet Vandet af Skruen kastes hen imod Roret eller suges forbi dette hen til Skruen. Et Dampskib kan derfor drejes paa Stedet ved skiftevis at gaa frem og bakke og lægge Roret skiftevis for Frem og Bak. Undertiden lader man Roret under hele Drejningen ligge til den Side, som bringer Skibet den rigtige Vej rundt, naar man gaar frem; dette forsinker som oftest Drejningen betydelig. Under Drejninger paa Stedet dreje Enkeltskrueskibe, som bekjendt, bedre til den ene end til den anden Side, hvad der skyldes Skruens drejende Indflydelse. Saa længe Skibet ikke har nogen videre Fart frem- efter eller har Sakning, vil det under Drejningen øverst værende Blad, ved at arbejde paa Vandet i Nærheden af Vandoverfladen, suge Luft til sig og piske Vandet til Skum; det kommer til at arbejde i en Blanding af Luft