Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

— 203 — og Vand og møder derved ikke saa stor en Modstand som det under Drej- ningen underst værende Blad, der ved at være dybt nedsænket virker paa en sammenhængende Vandmasse. Under disse Forhold udrette Skrue- bladene i deres nederste Stilling mere Arbejde end i deres øverste. Dette bevirker, at et Skib, med højreskaaren Skrue, naar man be- gynder at bakke og i det hele taget under Sakning, drejer med Forenden bedre S. B. end B. B. over, hvorimod det, naar Maskinen sættes i Gang for Frem vil dreje bedre B. B. end S. B. over; Forskjellen paa Drej- ningsforholdene til den ene og den anden Side ere dog i dette Tilfælde ikke saa fremtrædende som under Sakning. Denne Særegenhed ved Skruen benytter man sig af ved Manøv- rerne med Enkeltskrueskibe, idet man, naar Forholdene tillade det, vælger at dreje Skibet til den Side, til hvilken Skruen drejer Skibets Forende under Sakning. 236. Drejning under Sakning. Som anført i § 231 har Roret ikke nogen videre Virkning under Sakning, og i stille Vejr vil Skibet ofte dreje til den Side, Skruens Blade i deres nederste Stilling søge at dreje det, hvorledes end Roret ligger. Vindens Styrke og Retning i Forhold til Skibet, Sø, om Skibet ligger let og har et stort Vindfang, eller det er ladet o. s. v., har en betydelig Indflydelse paa Skibets Drej- ning, enten denne foregaar paa Stedet eller under Sakning. Selv i let Kuling søge Skruedampere ofte med Agterenden op i Vindøjet og holde sig her. Har Skibet Sakning, og Maskinen kastes om til Frem, samtidig med at Roret lægges i Borde, vil Skibet trods Sakningen dreje, som om det havde Fart fremefter; Skruevandet kastes nemlig hen mod Rorets For- flade og møder dette med en større Hastighed end den, hvormed Skibet sakker. Har Skibet Fari fremefter, og Maskinen kastes om til Bak, sam- tidig med at Roret lægges i Borde, vil et lignende Forhold gjøre sig gjældende. Skruen vil nu med stor Hastighed trække Vandet til sig, hvorfor Trykket mod Rorets Agterflade vil blive størst, uagtet Skibet endnu har Fart. Lad os f. Ex. antage, at man i et Skib, som gaar med sin fulde Hastighed, giver B. B.s Ror for at undgaa et Sammenstød og lidt efter kaster Maskinen om ti] fuld Kraft Bak. Saa snart Roret lægges i Borde, vil Skibet begynde at dreje S. B. over, men, naar Ma- skinen derefter begynder at bakke, vil Vandets Tryk mod Rorets Agter- flade, hvis Roret bliver liggende B. B., ofte standse Drejningen til S. B., og det kan ske, at Forenden tvinges B. B. over, hvorved Faren for Sammenstødet forøges. Skiftes Roret lidt efter, at Maskinen er kastet om til Bak, vil det derfor ofte virke til Drejning S. B. over, uanset at Skibet endnu har Fart fremefter.