Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

204 Ofte er dog Rorets Virkning ikke stor i dette Tilfælde, medens saavel Vindens Retning og Styrke som Skruens drejende Indflydelse spille en betydelig Rolle. Det har ikke alene sin Interesse, men det er lige- frem den Vagthavendes Pligt at kjende Ejendommelighederne ved Drej- ningsforholdene i det Skib, over hvilket Kommandoen er ham betroet, og han bør benytte enhver Lejlighed til at undersøge Indflydelsen af Skruen og de ydre Omstændigheder paa Manøvreevnen. 237. Drejeevnen forbedres ved, at man lader Strømmen fra Frem- drivningsmidlet forlade dette i en saadan Retning, at dens Reaktion virker til Drejning. Dette udføres paa tre Maader: a) Man kan lade Vandstrømmen forlade Fremdrivningsmidlet i en Ret- ning parallel med, men uden for Diametralplanet. Exempler herpaa ere Tvillingskrueskibe og saadanne Hjulskibe, hvis Hjul kunne gaa hver sin Vej. Skal et Tvillingskrueskib drejes rundt paa Stedet, bakker man med den ene Maskine og gaar frem med den anden; Drejningen kan da udføres, uden at Skibet skyder over Stævn. Der medgaar længere Tid til Drejning paa denne Maade, end naar Drejninger foretages under Fart for Roret alene med bægge Maskiner i Gang. Gaar et Tvillingskrueskib med fuld Hastighed, og den ene Maskine kastes om til fuld Kraft Bak, samtidig med at Roret lægges i Borde for Drejning under Fart, sker Drejningen hurtigere end i noget andet Tilfælde. Tvillingskrueskibe kunne i Reglen mecl Lethed holdes paa støt Kurs med kun een Maskine i Gang; Roret maa holdes en Vinkel (10 0 til 20 °; i Borde for at ophæve den drejende Indflydelse af den i Gang værende Skrue. Med kun den ene Maskine i Gang er den Plads, der behøves til Drejning, betydelig større, naar man drejer for Roret mod Skruen eller for Skruen alene uden at benytte Roret, sammenlignet med den Plads, der behøves under Drejningen ved Hjælp af Roret til den Side, Skruen søger at dreje Skibet. b) Man kan konstruere Fremdrivningsmidlet saaledes, at det er dreje- ligt. og kan kaste Vandet ud til Siden; Vandstrømmens Reaktion drejer da Skibet. Et Exempel herpaa er Kunstadter skruen (Fig. XIII, 19). Den bæres af Roret og drejer rundt lige agten for dettes Agterkant. Skruens Axel forenes med Maskinens Axel ved Hjælp af et Univer- salled (universal joint) i Rorlykkernes Centerlinie. Naar Roret læg- ges i Borde, følger altsaa Rorskruen med, og Skruevandet kastes ud i den Retning, Roret indtager. c) Vandstrømmen fra Fremdrivningsmidlet kan ledes skjøns ud til den ene Side, saa at dens Reaktion svinger Agterskibet til den mod- satte Side. Det almindelige Ror virker paa denne Maade, idet det