Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

210 langskibs Styrke, hvorfor Kræfterne, som skyldes Forskjellen mellem Vægt og Opdrift, efterhaanden ville gjøre Skibet kjølsprængt (hogged), idet Enderne synke i Forhold til Midten. Skibet er underkastet betydelige Kraftpaavirkninger i Søgang; rider Skibet paa en Bølgetop, er Vandets Opdrift mindre ved Enderne og større paa Midten, end naar det flyder paa roligt Vand, medens det omvendte er Tilfældet, naar Skibet er i Bølgedalen. Skibet og de paa dette under normale Forhold virkende Kræfter kan sammenlignes med en Drager, som er baaren paa Midten og be- lastet ved Enderne, saa at altsaa Dragerens Underside, i Skibet: Kjøl- forbindelserne, vil være under Sammentrykning. Det kan dog tænkes, at Skibet er lastet med saa svære Vægte paa Midten, at Forholdet vendes om. Svære Vægte, anbragte med Mellemrum, give større Kraft- paavirkninger end en Ladning, der har samme samlede Vægt, men er fordelt over Skibets hele Længde. Under Ophaling paa Bedding, Indsættelse i Dok og under Grund- stødning paa haard Bund ville ogsaa store Kræfter komme til at virke paa Skibets langskibs Forbindelser. Af andre Kraftpaavirkninger, som Skibets forskjellige Dele skulle bære, kan nævnes: Masternes Tryk nedefter i Sporene, Vants, Barduners og Stags Træk opefter, Ankerkjæders Træk og Ryk, Drivskruens Tryk frem- eller agterefter o. s. v. 245. Kjolen (keel). Den hyppigst anvendte Form er Skinnekjølen (bar keel), der er en massiv Jærnkjøl, hvis enkelte Længder samles ved lodrette Laske (scarph). Kj ølran g ene, der ere de nederste Plader i Yder- klædningen, bukkes ned langs Siden af Skinnekjølen (Fig. XIV, 3); alle tre Tykkelser nittes sammen med gjennemgaaende Nagler. Paa tværs af og over Kjølen findes de tværskibs Spanter, hvis Vinkler nittes til høje Plader: Bundstokkene (floor). Oven paa de tværskibs Spanter ligger Kjølsvinet (keelson), der, som i Fig. 3, kan være en I-Drager og i mindre Skibe to sammennittede Vinkler (Fig. 4) eller en sammensat T-Bulb (Fig. 5). En god Afstivning faas ved indskudte Kjølsvinplader (intercostal central keelson), som bestaa af lodrette Pladestykker (Fig. 6), der stikkes ned mellem Bundstokkene og samles til disse med Vinkler. Midtpladen i Kjølsvinets I-Drager rækker noget ned mellem Bundstokkene og sam- mennittes til Kjølsvinpladen. Sideskinnekjølen (side bar keel) bestaar af en lodret, gjennemgaaende Kjølplade (Fig. 7), der naar op til Bundstokkenes Overkant, og to mindre Plader, en paa hver Side af Kjølpladen. Kjølrangene bukkes ned langs