Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Skibstegningen udføres i saa lille en Maalestok, i Reglen 1/48 af fuld Størrelse, at den ikke er tilstrækkelig nøjagtig til, at Skibet kan bygges efter den. Man udfører derfor paa Afslå gnin g sloftet (mould loft) en Afslagning (laying off), der er en Tegning i fuld Størrelse af Skibet. Under Bygningen benyttes Afslagningen til at angive Skibsformen; Span- terne bøjes efter den. 243. Jærnskibe, hvormed under eet betegnes Skibe af Jærn eller blødt Staal, bygges op af Plader og Vinkler. Størrelsen af Pladerne til Yderklædningen udmaales paa en Træmodel (model in wood) af Skibet. Pladerne faas fra Valseværkerne valsede til de bestemte Dimensioner: de samles indbyrdes ved Overlægning eller med Stødskinner. Af Vinkler benyttes dels det almindelige Vinkéljærn (angle iron), vist i Fig. XIV, 16, dels Faconjærn som T-Jærn (Fig. 17), Kanaljærn (Fig, 18), Z-Jærn (Fig. 19), Bulbvinkler (Fig. 20), I-Jærn eller H-Jærn (Fig. 21), T-Bulb (Fig. 22), Bulbplader (Fig. 23). Er der Trædæk over Dæksbjælkerne (deck beam), ere disse i Reglen T-Bulb og sammensat T-Bulb (Fig. 24); paa svære Dæk an- vendes undertiden sammensatte I-Dragere (Fig. 25). Til Jærndæk benyttes almindelige Vinkler Qg Bulbvinkler. Hullerne i Pladerne lokkes fra den Side, disse vende mod hin- anden; Hullerne blive koniske, hvorfor Naglerne ogsaa blive det. De tidligere beskrevne (§ 119) i Fig. 32 viste Naglelioveder benyttes; Hovedets Form retter sig efter Samlingens Beliggenhed og Natur samt Nitningsmaaden. Er Materialet til Skibet ankommet og prøvet (§ 116) samt, naar det ønskes, renset paa Overfladen (§ 289), paabegyndes i Værkstedet Tildannelsen af Kjøl, Spanter O- s. v. Naar dette Arbejde er nogenlunde fremskredet, lægges Kjølen paa Beddingen; Spanterne rejses, Dæk og Skodder bygges op o. s. v. 244. Skibets Skelet bestaar af de langskibs Forbindelser: Kjøl, Kjølsvin og Stringere, som ved Skibets Ender slutte til Stævnene, af de fra Kjølen udgaaende Spanter, der nærmest kunne sammenlignes med Skibets Ribben ligesom Kjølen med Rygraden, af de vandrette Dæk samt af Klædningen, det hele styrket ved Skodder, Støtter o. s. v. De langskibs Forbindelser skulle dels afstive Spanterne og holde dem i den rette indbyrdes Afstand, dels give Skibet den fornødne lang- skibs Styrke. Jo længere Skibet er, des sværere maa dets langskibs Forbindelser være. Naar et Skib flyder paa Vandet, vil den samlede Opdrift være = Skibets samlede Vægt eller dels Deplacement, men Opdrift og Vægt vil ikke balancere for hver enkelt Del af Skibet. Saaledes vil Vægten være større end Opdriften ved Skibets Ender, medens det omvendte vil være Tilfældet ved Midten af Skibet. Træskibe besidde ikke nogen stor A. H. M. Rasmussen: Skibsmaskinlære. 14