Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

235 55 er Pulsometrets Sugerør fra Søen gjemiem en Søventil C (Fig. IV og V, 3), 56 er dets Suge- eller Trykledning til Ballasttanke i Kjedelrum og Forlast ("Bladene IV og V), 57 er dets Suge- eller Trykledning til Ballasttanke i Maskinrum og Agterlast samt Agterpeak. 58 er Pulsometrets Sugerør fra Slamkisten paa Fordelingskassen A. 59 er det fælles Trykrør til Ballasttankene (Fig. IV og V, 3). 60 er Afgangsrøret til Skibssiden gjennem Afgangs ventilen H. 282, Skibshundens Bevaring, Aarsagerne til Rustdannelse. Ind- førelsen af Jærn som Hovedmateriale for Skibe har gjort det nødvendigt at anvende Midler mod Tæringen af Pladerne og mod Skibsbundens Tilgroning. Selv om Skibet er stærkt og tæt, naar det er nyt, vil det hurtig svækkes, og dets Skibsside eller øvrige Hoveddele blive lokalt gjennembrudte, dersom der ikke stadig drages den omhyggeligste Om- sorg for Pladernes Bevaring. Forinden de Midler, som i Reglen ere bragte til Anvendelse, nærmere omtales, skulle vi først undersøge, hvad der er Aarsagen til Jærnets Tæring. Ved sædvanlig Varmegrad har rent Vand, hvorfra Luften er ud- dreven, ingen Indflydelse paa Jærn, ligesom dette ikke angribes, naar det udsættes for tør Ilt alene. Udsættes Jærn derimod for fugtig Luft, hvori der findes lidt Kulsyre, hvad der næsten altid, er Tilfældet, ilter Jærnet, og der dannes en Forbindelse: Jærntveiltehydrat eller Rust. Kan man hindre, at Fugtigheden slaar sig paa Jærnet, vil Rustdannelsen være forholdsvis ringe; men har først Jærnet begyndt at ruste, og der er Fugtighed til Stede i Atmosfæren, skrider Rustdannelsen hurtig frem, hvad der tildels skyldes Rustens porøse Natur. I salt Vand skyldes Rustdannelsen ligeledes Nærværelsen af Kul- syre. At dette maa være Tilfældet, kan man se af den Omstændig- hed, at Rustdannelsen ophører, naar man binder Kulsyren ved at gjøre Søvandet alkalisk. I en saadan Opløsning kan Jærnet holdes fuldstændig blankt og rustfrit. Paa revnede, ridsede og ru Overflader ruster Jærnet hurtigere end paa glatte og tætte. 283. Lokal Tæring. Det er i § 4 omtalt, at en galvanisk Strøm vil opstaa mellem to forskjellige Metaller, som ere nedsænkede i en ledende Vædske. Rust paa en Jærnplade danner sammen med denne og Søvandet et galvanisk Element, hvad der i høj Grad fremskynder Jærnets Tæring paa det paagjældende Sted. Saltopløsningerne i Vandet, særlig Klorforbindelserne, virke tillige til en aktiv Tæring, idet de forstærke den galvaniske Virkning mellem Jærnet og de andre Metaller eller Urenheder, som findes i eller paa Pladerne. En saadan Virkning kan ogsaa skyldes Metallernes uensartede