Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
236
Sammensætning eller Nærværelsen af Rustpartikler eller Glødskaller (mili
scale): den kan opstaa mellem Smedejærn, Støbejærn eller Staal, som
ere i Berøring med hinanden; endog den forskjellige Behandling, f, Ex.
Hamring, Bøjning, Opvarmning, Afkøling, Lokning, Stemning o. s. v., som
forskjellige Dele af den samme Plade have været udsatte for, kan frem-
kalde lokal Tæring i Pladen.
Er Jærn i Berøring med Bly, Tin og navnlig med Kobber, vil
Jærnet i Nærværelse af Fugtighed hurtig tæres. I Skibets Last bør
Jærn og Kobber derfor ikke komme i Berøring med hinanden. Til
Lastrør bør af denne Grund helst anvendes galvaniserede Jærnrør.
Dannelsen af Rustgruber er den mest lokale Form for galvanisk
Virkning; den skyldes Nærværelsen af et lille Stykke fremmed Metal
(Kobber, Bly e. 1.) eller endog en lille Rustpartikel eller Glødskal, efter-
ladt paa Jærnets Overflade og dækket af den Maling, der er bleven
paastrøgen som rusthindrende Middel. Saasnart Søvandet trænger ind
til det fremmede Legeme, opstaar der galvanisk Virkning, Vandet spaltes
(§ 5), Rustdannelsen begynder, og den frigjorte Brint danner en Blære i
Malingen. Brinten lækker ud, Vandet trænger ind, Virkningen bliver
stærkere, og Blæren fyldes tilsidst med Rust. Den brister, men Rust-
keglen er nu bleven nogenlunde haard og vedbliver at voxe fra Grund-
fladen; fjernes den, vil Grubedannelsen ved Keglens Grundflade som
Regel vise sig at være trængt dybt ind i Pladen.
284. Rustdannelse og lokal Tæring af Skibsbunden udenbords.
Paa den udvendige Overflade af en Jærnskibsbund foregaar to Rustpro-
cesser; den ene er den Rustdannelse, der skyldes Nærværelsen af Fug-
tighed, Kulsyre og fri Ilt, og som vil danne et nogenlunde jævnt Rustlag
paa Jærnoverfladen; den anden er den lokale Tæring, der skyldes
galvanisk Virkning, og som medfører Dannelsen af Gruber og Tære-
huller (pitting).
Saalænge Skibet er i Gang, vil det jævne Rustlag vise sig paa
Yderbundens Plader som et fint Pulver, der vadskes af ved Gnidningen
mod Vandet. Ligger Skibet derimod stille, kan Rusten udøve sin fulde
Virkning i Retning af en Fremskyndelse af Pladernes Tæring.
Den stærkeste Rustdannelse viser sig paa Bundpladerne i Nærheden
af Vandlinien samt ved Agterstævnen; dette har sin Grund i, at Vandet
indeholder megen Luft i Nærheden af dets Overflade, ligesom Pladerne
ofte i Søgang udsættes for Luftens umiddelbare Paavirkning. Den stærke
Tæring agter hidrører fra den Luft, som Skruen skiller ud fra Vandet
eller suger til sig.
I direkte Forbindelse med Skibssiden findes Maskindele, som Ven-
tiler, Metalforinger i Stævnrør og Axelbærere o. s. v., der ofte ere for-
færdigede af Kobberblandinger. Drages der ikke Omsorg for at hindre