Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■ ■ ■
— 237 —
det, vil der i Nærheden af saadanne Dele opstaa en galvanisk Strøm,
ledsaget af en hurtig Tæring af Yderplader, Stævne, Skrueaxler o. s. v.,
fordi disses Jærn bliver det mest angrebne Metal lige over for Kobber-
blandingerne. Af særlig Betydning er den Tæring, som finder Sted i
Skibe med Metaldrivskruer.
Det kan hænde, at den beskyttende Maling (§ 288) bliver afgneden
af f. Ex. Ankerkjæden. De blottede Steder ville da blive stærkt angrebne
af Rust.
Rustdannelse og Tæring er særlig betydelig, naar Skibet befinder
sig paa Floder, der føre Plante- og Dyrestoffer med sig; Vandet inde-
holder da Svovlbrinte, som med stor Hurtighed angriber Jærriet.
285. Rustdannelse og lokal Tæring af Skibsbunden indenbords
kan give Anledning til endnu større Fare, fordi visse Dele af Pladerne
indenbords, f. Ex. de, der danne Rummene mellem Bundene og Siderne
af Ballasttanke, samt Pladerne under Maskiner og Kjedler paa Grund af
deres Beliggenhed ikke blive Gjenstand for den hyppige Undersøgelse og
Rensning, som i Reglen skjænkes Skibsbundens Yderside.
Tæringen fremskyndes ved en forøget Varmegrad, hvorfor Pladerne
i Maskin- og Kjedelrummene ere særlig udsatte for at ruste. I Kul-
kasserne vil den blotte Berøring mellem de fugtige Kul og Jærnpladerne
skabe galvanisk Virksomhed, og dét Kulstøv, som trænger ned i Rum-
mene, vil ogsaa hjælpe med til Pladernes Ødelæggelse. Kul indeholder
næsten altid Svovljærn og Svovlkobber, som gradevis omdannes til
svovlsure Salte; naar disse vadskes ned i Saltvandet, ville de i høj Grad
virke til en hurtig Tæring. Glødskaller, Metal- og Kobberspaaner o. L,
der ere faldne i Lasten, virke i samme Retning. Ogsaa kunne
Lækager fra Proviant og Ladning i mange Tilfælde være skadelige for
Jærnet. Der kan saaledes foregaa kemiske Forandringer i Ladninger af
organiske Bestanddele, især i Sukkerladninger og i en større eller mindre
Grad ogsaa i Kornladninger. Ladninger af Soda, Salt, Vin, Jærn- og
Kobbermalme o. 1. kunne være endnu farligere for Pladerne.
Det maa erindres, at foruden disse Kilder til Fare ere Pladerne i
Skibets Indre i højere Grad end Yderbundens udvendige Flade udsatte for
det beskyttende Dækkes Afskrabning f. Ex. ved Ladningens Skiftning og Be-
vægelse, Kullenes Lempning o. s. v. Desuden er Lastvandet i stadig
Bevægelse, hvorved Pladerne afvexlende udsættes for Luft og Fugtighed;
Luften i Skibets laveste Rum indeholder Kulsyre, der, som ovenfor
omtalt, er den vigtigste Faktor ved Rustdannelse. Er Svovlbrinte, som
udvikles ved organiske Stoffers Forraadnelse, nærværende i Lastvandet,
vil Skibsbunden ruste særlig hurtig. Det samme er Tilfældet, naar Salt-
syre eller andre Syrer, selv i ringe Mængde, forefindes i Last-
vandet.