Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
238 286. Almindelige Beskyttelsesmidler mod Bust kunne inddeles i 3 Hovedklasser: a) Midler, hvormed Jærnoverfladen indsmøres, b) Midler, hvormed Jærnoverfladen paastryges og c) Midler, hvormed Jærnoverfladen overtrækkes. Man gaar ud paa at danne en beskyttende Hinde, som enten (a og b) skal holde Luft og Fugtighed ude fra Jærnoverfladen eller (c) be- staar af et mindre let ilteligt Metal end Jærn. d) Indsmøring er et af de hyppigst anvendte Beskyttelsesmidler, særlig for blanke Maskindele. Forinden Indsmøringen renses Overfladen for Rust ved Skrabning og Pudsning; selv om man har nok saa lidt Tid, maa man aldrig male oven paa Rust. Til Indsmøring anvendes Olie, Fernis, Asfaltlak, Tjære (varmt paastrøgen), Kultjære, Talg, Sten- olie, Parafin, en Blanding af Zinkhvidt og Talg (der bør være syrefri), en Blanding af Olivenolie, smeltet Vox og Harpix, Kaut- schuk, der er opløst i Benzin o. s. v. Skal Jærnet holdes nedsænket i Vand, kan man beskytte det mod Rustdannelse ved at opløse Soda eller Potaske i Vandet. Kalkvand beskytter ogsaa. e) Maling. Blandt Oliemalinger er Blymønnien den hyppigst anvendte Grundfarve. Jærnoverfladens Grunding maa foretages omhyggelig og med tyndflydende Maling, der maa kunne tørre hurtig, for at Fugtigheden ikke skal slaa sig paa Jærnet. Den første Paastryg- ning maa have opnaaet tilstrækkelig Haardhed, inden man stryger anden Gang. I den senere Tid erstattes Blymønnien ofte af den ikke giftige Jærnmønnie. Som Dækfarve benyttes hyppigst Bly- eller Zinkhvidt, ofte blandede med Farvestoffer. f) Overtræk. Jærnplader, overtrukne med et tyndt Lag Tin, Jærnblik (tin plating), finder hyppig Anvendelse. Det er af Vigtighed, at Tinnet dækker Overfladen overalt, thi mangler Fortinningen blot et eneste Sted, vil Jærnet hurtig ruste, idet der mellem Jærnet og Tinnet opstaar en galvanisk Strøm, naar Fugtighed er til Stede, og Jærnet angribes. I galvaniseret Jærn (§ 113) vil Zinken blive fortæret før Jærnet ved en opstaaende galvanisk Virkning. Alle smeddede Gjenstande, som Beslag, Rækværker, Støtter o. s. v. paa Skibets Dæk bør være galvaniserede. Jærn, overtrukket med Nikkel, finder ogsaa Anvendelse, dog kun til mindre Gjenstande. Emaillering bruges meget som Overtræk paa Kogekar, Skaffere- kvisitter o. 1. Jærngjenstanden overtrækkes først med en Grundmasse og derefter med en Dækmasse, bestaaende af Borax, Ler, Gibs, Kalk o.l. Emaillerede Sager kunne ikke taale Slag, Stød eller pludselige