Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
238
286. Almindelige Beskyttelsesmidler mod Bust kunne inddeles i
3 Hovedklasser:
a) Midler, hvormed Jærnoverfladen indsmøres,
b) Midler, hvormed Jærnoverfladen paastryges og
c) Midler, hvormed Jærnoverfladen overtrækkes.
Man gaar ud paa at danne en beskyttende Hinde, som enten (a
og b) skal holde Luft og Fugtighed ude fra Jærnoverfladen eller (c) be-
staar af et mindre let ilteligt Metal end Jærn.
d) Indsmøring er et af de hyppigst anvendte Beskyttelsesmidler, særlig
for blanke Maskindele. Forinden Indsmøringen renses Overfladen
for Rust ved Skrabning og Pudsning; selv om man har nok saa lidt
Tid, maa man aldrig male oven paa Rust. Til Indsmøring anvendes
Olie, Fernis, Asfaltlak, Tjære (varmt paastrøgen), Kultjære, Talg, Sten-
olie, Parafin, en Blanding af Zinkhvidt og Talg (der bør være
syrefri), en Blanding af Olivenolie, smeltet Vox og Harpix, Kaut-
schuk, der er opløst i Benzin o. s. v. Skal Jærnet holdes nedsænket
i Vand, kan man beskytte det mod Rustdannelse ved at opløse
Soda eller Potaske i Vandet. Kalkvand beskytter ogsaa.
e) Maling. Blandt Oliemalinger er Blymønnien den hyppigst anvendte
Grundfarve. Jærnoverfladens Grunding maa foretages omhyggelig
og med tyndflydende Maling, der maa kunne tørre hurtig, for at
Fugtigheden ikke skal slaa sig paa Jærnet. Den første Paastryg-
ning maa have opnaaet tilstrækkelig Haardhed, inden man stryger
anden Gang. I den senere Tid erstattes Blymønnien ofte af den
ikke giftige Jærnmønnie. Som Dækfarve benyttes hyppigst Bly-
eller Zinkhvidt, ofte blandede med Farvestoffer.
f) Overtræk. Jærnplader, overtrukne med et tyndt Lag Tin, Jærnblik
(tin plating), finder hyppig Anvendelse. Det er af Vigtighed, at
Tinnet dækker Overfladen overalt, thi mangler Fortinningen blot et
eneste Sted, vil Jærnet hurtig ruste, idet der mellem Jærnet og
Tinnet opstaar en galvanisk Strøm, naar Fugtighed er til Stede, og
Jærnet angribes.
I galvaniseret Jærn (§ 113) vil Zinken blive fortæret før Jærnet
ved en opstaaende galvanisk Virkning. Alle smeddede Gjenstande,
som Beslag, Rækværker, Støtter o. s. v. paa Skibets Dæk bør være
galvaniserede.
Jærn, overtrukket med Nikkel, finder ogsaa Anvendelse, dog
kun til mindre Gjenstande.
Emaillering bruges meget som Overtræk paa Kogekar, Skaffere-
kvisitter o. 1. Jærngjenstanden overtrækkes først med en Grundmasse
og derefter med en Dækmasse, bestaaende af Borax, Ler, Gibs, Kalk
o.l. Emaillerede Sager kunne ikke taale Slag, Stød eller pludselige