Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
240 lidet virksom, skyldes Tilstanden af de Overflader, hvorpaa den skal stryges. Naar Skibssiden er bleven skrabet til det rene Jærn, vil dettes Varmegrad hurtig vexle, og Luftens Fugtighed afsætter sig paa Jærnet, et Fænomen, der er kjendt under Betegnelsen: Jærnet »sveder«. Paa en saadan Overflade paastryges ofte den beskyttende Maling. Anvendes tillige en Fernis, der tørrer hurtig, vil den hurtige Fordampning af de flygtige Bestanddele foraarsage et Fald i Varmegraden, der igjen vil medføre en ny Afsætning af Fugtighed, denne Gang paa Fernissens Overflade, saaledes at denne kommer til at befinde sig mellem to Lag Fugtighed. 289. Naar den beskyttende Maling skal paastryges, bør Skibets Plader være saa tørre som muligt, og det bør helst ske paa Dage, hvor Luften er tør. Malingen bør ikke være for tyk, for at den kan udfylde alle Ujævnheder i Pladerne; indelukkes Luft, vil Varmegradsforandringer foraarsage, at Luften udvider sig eller trækker sig sammen og saaledes danner en Blære, der fyldes med Søvand og fremkalder en hurtig Tæring. Malingen bør enten være elastisk eller have samme Udvidelsesevne som Jærn. Skal Skibet skrabes til det rene Metal, maa man skrubbe det rent for at borttage ethvert Spor af Rust. Steder, hvor Malingen sidder godt fast, bør man lade forblive urørt og male over dem. Erfaring har vist, at en beskyttende Maling ikke virker saa godt paa nye Plader som paa Plader, der i længere Tid have været udsatte for Luftens Paavirkning. Dette kommer af, at Glødskallen, der er fast vedhængende til Pladen, naar denne er ny, efterhaanden mister sin Bindkraft til denne; den kan da let afskrabes, og Malingen binder fast paa den rene Jærnplade. For at fjerne Glødskallen,, har man i de senere Aar ofte under- kastet Staalplader en Rensning ved kemiske Midler (pickling), inden de anbringes paa Skibet. Rensningen bestaar i at dyppe Pladerne i et Bad af fortyndet Syre, derefter børste Skallen af og skylle Pladen ren. Paa denne Maade bliver Pladen saa ren, at Fejl ved dens Fabrikation, som Revner, Gruber o. 1., komme til Syne. Da Jærn ikke ruster saa meget som Staal, renses Jærnplader ikke. 290. Midler mod lokal Tæring. I Jærnskibe gjælder det om at hindre, at Skibssidens Jærn intet som helst Sted bliver det angrebne Metal i de mellem det og Gjenstande paa Skibssiden opstaaende galva- niske Strømme. Zinkbeskyttere anbringes derfor omkring alle Metal- ventilflanger paa Skibssiden, ved Stævnrøret, paa Drivskruen o. I. Valset Zink foretrækkes for støbt, fordi det sidste smuldrer hen og falder af, inden det er tæret ved den galvaniske Virkning. Beskytterne bør være i god metallisk Berøring med Skibssiden; de maa ikke males.