Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 241 —
Naar Skibet er skrabet rent paa Bedding eller i Dok, bør Gruber
og lignende Fordybninger, dannede ved lokal Tæring, omhyggelig renses
og fyldes med Spartel, inden den beskyttende Maling paastryges.
Der kan indtræffe Tilfælde, hvor man ved et Skibs Fortøjning bør
tage Hensyn til den galvaniske Virkning mellem forskjellige Metaller.
Fortøjes f. Ex. et Jærnskib ved Siden af et kobberforhudet Skib eller
blot ved et Skib, hvis Bund er malet med en Komposition, der inde-
holder Kobber (§ 294), vil der opstaa en galvanisk Strøm, og Jærnskibets
Plader blive angrebne, naar Skibene ere indbyrdes forbundne f. Ex.
gjennem Kjæder, Staaltraadstov eller blot gjennem et vaadt Tovvarp.
Af samme Grund bør et kobberforhudet Skib ikke fortøjes i længere
Tid til en Jærnpier, eller et Jærnskib til et Bolværk, hvis Pæle ere
beskyttede mod Pæleormens Angreb ved et Overtræk af Kobberplader
eller Kobbersøm.
291. Beskyttelse af Skibsbundens Plader indenbords sker i Reglen
ved følgende Midler:
a) Almindelige Malinger,
b) Begagtige Fernisser,
c) Cementer.
d) Almindelige Malinger benyttes sædvanlig til Beskyttelse af Pladerne
over Lasten. Mønnie anses for et af de bedst beskyttende Midler
hertil; den erstattes undertiden af Jærnmønnie eller Zinkhvidt.
Hvidtning med Kalkvand bør ikke anvendes paa Jærn undtagen
oven paa et godt Lag Oliemaling.
e) Begagtige Fernisser, anbragte varmt paa Pladerne, ere ofte at
foretrække til Lastbundens Plader. De ere uigjennemtrængelige for
Fugtighed. Hyppigt benyttes »Marine Cement«, dog ikke i Maskin-
og Kjedelrum, fordi den smelter i varme Rum. Kulkassesider be-
skyttes bedst ved Overstrygning med Tjærefernis (black varnish)
eller en Blanding af Portland Cement og finsk Tjære (Stockholm tar).
f) Cementer besidde Stivhed, Fasthed, Vedhængskraft og Varighed,
ligesom de med Tiden omdannes til en Masse af overordentlig Haard-
hed. Cementlaget bør ikke være for tyndt, for at det ikke skal være
gjennemtrængeligt for Vædsker og Luftarter. En Mangel ved Cement
er, at den har Tilbøjelighed til at brække af, naar Pladerne strække
og trække sig sammen eller stødes, f. Ex. under en Reparation.
Til at beskytte Pladerne i Handelsskibes Lastbunde benyttes i Reglen
en Blanding af Portland-Cement og Flodsand, Grus eller Skærver. Blan-
dingen spredes over Bunden indtil Kimingen i en saadan Tykkelse, at
Nagleliovederne ere godt dækkede; man udfylder Hjørner ved Naadkanter
og Spantevinkler, saa at Vandet ikke finder nogen Hulhed, hvori det kan
lejre sig. Midtskibs bør Cementen paalægges i et fladt Lag og saa tykt, at
A. H. M. Rasmussen: Skibsmaskinlære. 16