Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
 — 241 — Naar Skibet er skrabet rent paa Bedding eller i Dok, bør Gruber og lignende Fordybninger, dannede ved lokal Tæring, omhyggelig renses og fyldes med Spartel, inden den beskyttende Maling paastryges. Der kan indtræffe Tilfælde, hvor man ved et Skibs Fortøjning bør tage Hensyn til den galvaniske Virkning mellem forskjellige Metaller. Fortøjes f. Ex. et Jærnskib ved Siden af et kobberforhudet Skib eller blot ved et Skib, hvis Bund er malet med en Komposition, der inde- holder Kobber (§ 294), vil der opstaa en galvanisk Strøm, og Jærnskibets Plader blive angrebne, naar Skibene ere indbyrdes forbundne f. Ex. gjennem Kjæder, Staaltraadstov eller blot gjennem et vaadt Tovvarp. Af samme Grund bør et kobberforhudet Skib ikke fortøjes i længere Tid til en Jærnpier, eller et Jærnskib til et Bolværk, hvis Pæle ere beskyttede mod Pæleormens Angreb ved et Overtræk af Kobberplader eller Kobbersøm. 291. Beskyttelse af Skibsbundens Plader indenbords sker i Reglen ved følgende Midler: a) Almindelige Malinger, b) Begagtige Fernisser, c) Cementer. d) Almindelige Malinger benyttes sædvanlig til Beskyttelse af Pladerne over Lasten. Mønnie anses for et af de bedst beskyttende Midler hertil; den erstattes undertiden af Jærnmønnie eller Zinkhvidt. Hvidtning med Kalkvand bør ikke anvendes paa Jærn undtagen oven paa et godt Lag Oliemaling. e) Begagtige Fernisser, anbragte varmt paa Pladerne, ere ofte at foretrække til Lastbundens Plader. De ere uigjennemtrængelige for Fugtighed. Hyppigt benyttes »Marine Cement«, dog ikke i Maskin- og Kjedelrum, fordi den smelter i varme Rum. Kulkassesider be- skyttes bedst ved Overstrygning med Tjærefernis (black varnish) eller en Blanding af Portland Cement og finsk Tjære (Stockholm tar). f) Cementer besidde Stivhed, Fasthed, Vedhængskraft og Varighed, ligesom de med Tiden omdannes til en Masse af overordentlig Haard- hed. Cementlaget bør ikke være for tyndt, for at det ikke skal være gjennemtrængeligt for Vædsker og Luftarter. En Mangel ved Cement er, at den har Tilbøjelighed til at brække af, naar Pladerne strække og trække sig sammen eller stødes, f. Ex. under en Reparation. Til at beskytte Pladerne i Handelsskibes Lastbunde benyttes i Reglen en Blanding af Portland-Cement og Flodsand, Grus eller Skærver. Blan- dingen spredes over Bunden indtil Kimingen i en saadan Tykkelse, at Nagleliovederne ere godt dækkede; man udfylder Hjørner ved Naadkanter og Spantevinkler, saa at Vandet ikke finder nogen Hulhed, hvori det kan lejre sig. Midtskibs bør Cementen paalægges i et fladt Lag og saa tykt, at A. H. M. Rasmussen: Skibsmaskinlære. 16