Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

244 ling, der hurtig skaller af, og som tillige indeholder Gifte, der vides at virke paa Spirerne; Giftmængden maa afhænge af Aarstiden og Far- vandet. Er Skibet derimod i stadig Bevægelse, bør man anvende en langsomt afskallende Maling, der kun indeholder lidt Gift. Af grødehindrende Overtræk, der virke paa anden Maade end de ovennævnte, har man fremstillet en stor Mængde. Man har saaledes anvendt glaslignende Overflader; en vægtig Anke mod disse er Glassets Stivhed, Spænding og Tilbøjelighed til at revne som Følge af ulige Sammentrækninger. Af en Japaneser Holta er der opfundet en Lak, som har givet gode Resultater. Sammensætningen af Peacock’s Maling er baseret paa Studiet og Analysen af Fiskenes Hud, Skæl og Slim. Der paastryges Skibsbunden en Masse, som ligner den Slim, Fiskenes Krop er dækket med, og som hindrer en Tilgroning. Virkningen er dog temmelig begrænset. For Tiden overstryges Skibsbunden i Reglen to eller tre Gange med den beskyttende Maling og een Gang med den grødehindrende Maling; en tilfredsstillende Sammensætning af disse er dog endnu ikke funden. I Handelsskibe benyttes hyppig Zinkhvidt og Talg. 295. Staar Spørgsmaalet mellem Maling eller Forhudning i Jærn- skibe for at hindre, at Grøden i Vandet sætter sig fast paa Skibssiden, maa man give en paa et Træunderlag anbragt Metalforhudning For- trinet, naar det gjælder om den bedst mulige Beskyttelse mod Pladernes Tæring og Bundens Tilgroning paa lange Rejser, uden at der er Lejlig- hed til at dokke Skibet, og Bekostningen lades ude af Betragtning. Den har dog kun fundet Anvendelse til store Krigsflaaders Kryssere. I Handelsskibe er Bekostningen ved Skibets Bygning det afgjørende, og da Bæreevnen tillige bliver mindre ved Forhudningens Vægt, foretrækkes Maling i disse. Skibets Hjælpemaskiner o. lign. 296. Foruden Hovedmaskineriet med dets Hjælpemaskiner og øv- rige Tilbehør findes der i nyere Skibe mekaniske Indretninger og sær- skilte Dampmaskiner, som anvendes i forskjellige Øjemed, dels for at spare Tid, dels for at udrette Arbejder, hvortil der ellers vilde behøves en betydelig Folkekraft. Dampen til dem tages som Regel gjennem en Dampfordelingskasse enten fra Skibets Hovedkjedler eller fra Spilkjedlen; ofte er Damprøret forsynet med Trykformindsker, naar vedkommende Maskindel ikke kan taale Dampens fulde Tryk. Spildedampen føres enten til Hovedmaskinens Kondensator, til Spildedampskorstenen med