Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 245 —
Afløbsrør for Fortætningsvandet til Afløbskassen i Maskinrummet eller
til en hertil indrettet Fortætter for Smaamaskiner (auxiliary condenser).
Denne sidste kan have samme Indretning som en Overfladekondensator
uden Luftpumpe.
Vi skulle nu gjennemgaa de vigtigste Smaamaskiner.
297. Dampstyreapparater. Foret (rudder) er bygget af en Smede-
jærns eller Gydestaals Ramme, der paa bægge Sider klædes med Plader;
disse samles til Rammen ved gjennemgaaende Nagler. Rummet mellem
Pladerne er fyldt med Træ.
Roret bæres i Reglen af den nederste Tap, som hviler mod et
konvext Tapleje i den underste Rorløkke. Stopklamper (stop cleat) be-
grænse Rorets Vandring til bægge Sider. EnZaas (locking plate) hindrer
Roret i at løfte sig fri af Rorløkkerne.
Rorstammen (rudder post) gaar gjennem en Pakdaase, der slutter
til den øverste Ende af Forbrønden (rudder trunk); denne er bygget til
Skibssiden uden om Rorstammen. Pakdaasen skal dels hindre Vandet
i at trænge gjennem Rorbrønden ind i Skibet, dels tjene som Styr for
Rorstammen.
298. Rorstyringen. Den samlede Dampstyremekanisme omfatter
Rorstyringen, Styremaskinen og Styresøjlen.
Rorpinden (tiller) er enten en simpel Vægtstang eller en Kvadrant
(Fig. XV, 11). Fra dens Ender udgaar Rorstyringen, som bestaar af
Kjæder, Stænger eller Staaltraadstov med de fornødne Vejviserruller.
Ledningerne, en paa hver Side af Skibet, slutte sammen ved Styre-
maskinen.
Grundtaljen (relieving tackle) tjener til Rorets Drejning, naar
Styreapparatet er i Uorden. Dens Blokke hugges i Øjebolte paa Skibs-
siden og i Øjne paa Enden af Rorpinden.
Rorkjættingerne (rudder pendant) udgaa fra Rorets Agterkant. De
tjene dels til at støtte Roret, naar det er havareret, dels til at styre
med, naar der er gaaet Brud paa Rorpinden.
Styremaskinen (steering engine) skal kunne gaa bægge Veje rundt
og maa være saa kraftig, at den kan lægge Roret i Borde, naar Skibet
gaar med sin største Hastighed. Maskinens Gangskiftning besørger
Rorgængeren ved at dreje Styrerattet (steering wheel); hertil fordres kun
en lille Kraft, saa at een Mand kan sætte Styremaskinen i Gang og
derved styre Skibet.
For at Skibet kan styres med Damp paa samme Maade som ved
Haandkraft, maa Princippet for Styremaskinens Virkemaade være
følgende: Drejes Styrerattet, maa Dampen fordeles saaledes til Styre-
maskinens Cylindre, at denne Maskine gaar i Gang i en Omdrejnings-
retning, svarende til Rattets, og vedbliver at gaa rundt, saa længe Rattet