Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
246 drejes. For at kunne gjøre dette har Styremaskinen et Modvirkeapparat (hunting gear), der stadig søger at modvirke den Forandring i Damp- fordelingen, som er indtraadt ved. Rattets Drejning. Maskinen vil der- for kun arbejde, saa længe Rattet drejes; naar Rorgængeren ophører hermed, standser Maskinen, og Roret bliver liggende i en Stilling, sva- rende til Rattets, saasnart Modvirkeapparatet har ophævet den ved Rattets Drejning frembragte Dampfordeling. 299. Fig. XV, 12 giver en skematisk Fremstilling af en Styre- maskine. Denne, der i Reglen er opstillet i Styrehuset under Kommando- broen, har en liggende Krumtapaxel med to Krumtappe under en ret Vinkel med hinanden. Paa Krumtappene virke Forbindelsesstængerne fra Styremaskinens to Dampcylindre, hvis Hovedglidere bevæges af Ex- centrikker paa Krumtapaxlen; de kunne arbejde baade med Yder- og Inderafskæring. En Snække paa Krumtapaxlen er i Indgreb med et stort Snækkehjul paa Hovedaxlen, hvorpaa et Kjædehjul til Rorstyringen er fastkilet. Sættes Styremaskinen i Gang, drejes Krumtapaxlen og gjennem Snækkemekanismen Hovedaxlen, hvorved den ene Ledning af Rorstyringen trækkes forefter, og den anden slækkes, saa at Roret drejes. Paa Enden af en Styreaxel findes et Styrerat, hvormed Skibet kan styres fra Styrehuset. Styreaxlens anden Ende er mellem to Stopringe skrueskaaren til en lang Tandmøtrik; mellem to Kraver paa denne griber den ene gaffelformede Ende af en toarmet Vægtstang, fra hvis anden Ende der udgaar en Trækstang til en Skifteglider, hvormed Dam- pens Ind- og Udstrømningsgange i Styremaskinens to Cylindre kunne om- skiftes. Tandmøtrikken er paa Omkredsen forsynet med lange Tænder i Indgreb med et Tandhjul paa Hovedaxlen. Drejes Styrerattet, forskydes Tandmøtrikken langs Styreaxlen; gjennem den toarmede Vægtstang forplantes Bevægelsen til Skifteglideren, og Styremaskinen gaar i Gang, idet der stadig føres Damp til Skifte- gliderens Gliderkasse, og den brugte Damp bortledes fra dens Hulhed. Hovedaxlen og dens Kjædehjul drejes nu rundt, og gjennem dens Tand- hjul drejes Tandmøtrikken tilbage langs Styreaxlens skrueskaarne Del, hvorved Skifteglideren flyttes tilbage til Midtstillingen; Styremaskinen staar atter stille, og Roret er blevet drejet en Vinkel, svarende til det Antal Omdrejninger eller Del af en Omdrejning, som Styrerattet er drejet. Maskinen vedbliver at gaa rundt, f. Ex. naar Roret skiftes fra Borde til Borde, dersom Rorgængeren ved Hjælp af Styrerattet drejer Styreaxlen rundt med samme Omdrejningshastighed som den, hvormed Tandmøtrikken drejes af Hovedaxlens Tandhjul; Tandmøtrikken vil indtage en af Yderstillingerne paa Styreaxlen og forblive i denne, til Rattets Drejning formindskes eller ophører.