Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
246
drejes. For at kunne gjøre dette har Styremaskinen et Modvirkeapparat
(hunting gear), der stadig søger at modvirke den Forandring i Damp-
fordelingen, som er indtraadt ved. Rattets Drejning. Maskinen vil der-
for kun arbejde, saa længe Rattet drejes; naar Rorgængeren ophører
hermed, standser Maskinen, og Roret bliver liggende i en Stilling, sva-
rende til Rattets, saasnart Modvirkeapparatet har ophævet den ved
Rattets Drejning frembragte Dampfordeling.
299. Fig. XV, 12 giver en skematisk Fremstilling af en Styre-
maskine. Denne, der i Reglen er opstillet i Styrehuset under Kommando-
broen, har en liggende Krumtapaxel med to Krumtappe under en ret
Vinkel med hinanden. Paa Krumtappene virke Forbindelsesstængerne
fra Styremaskinens to Dampcylindre, hvis Hovedglidere bevæges af Ex-
centrikker paa Krumtapaxlen; de kunne arbejde baade med Yder- og
Inderafskæring. En Snække paa Krumtapaxlen er i Indgreb med et
stort Snækkehjul paa Hovedaxlen, hvorpaa et Kjædehjul til Rorstyringen
er fastkilet. Sættes Styremaskinen i Gang, drejes Krumtapaxlen og
gjennem Snækkemekanismen Hovedaxlen, hvorved den ene Ledning af
Rorstyringen trækkes forefter, og den anden slækkes, saa at Roret
drejes.
Paa Enden af en Styreaxel findes et Styrerat, hvormed Skibet kan
styres fra Styrehuset. Styreaxlens anden Ende er mellem to Stopringe
skrueskaaren til en lang Tandmøtrik; mellem to Kraver paa denne
griber den ene gaffelformede Ende af en toarmet Vægtstang, fra hvis
anden Ende der udgaar en Trækstang til en Skifteglider, hvormed Dam-
pens Ind- og Udstrømningsgange i Styremaskinens to Cylindre kunne om-
skiftes. Tandmøtrikken er paa Omkredsen forsynet med lange Tænder
i Indgreb med et Tandhjul paa Hovedaxlen.
Drejes Styrerattet, forskydes Tandmøtrikken langs Styreaxlen;
gjennem den toarmede Vægtstang forplantes Bevægelsen til Skifteglideren,
og Styremaskinen gaar i Gang, idet der stadig føres Damp til Skifte-
gliderens Gliderkasse, og den brugte Damp bortledes fra dens Hulhed.
Hovedaxlen og dens Kjædehjul drejes nu rundt, og gjennem dens Tand-
hjul drejes Tandmøtrikken tilbage langs Styreaxlens skrueskaarne Del,
hvorved Skifteglideren flyttes tilbage til Midtstillingen; Styremaskinen
staar atter stille, og Roret er blevet drejet en Vinkel, svarende til
det Antal Omdrejninger eller Del af en Omdrejning, som Styrerattet
er drejet. Maskinen vedbliver at gaa rundt, f. Ex. naar Roret skiftes
fra Borde til Borde, dersom Rorgængeren ved Hjælp af Styrerattet drejer
Styreaxlen rundt med samme Omdrejningshastighed som den, hvormed
Tandmøtrikken drejes af Hovedaxlens Tandhjul; Tandmøtrikken vil
indtage en af Yderstillingerne paa Styreaxlen og forblive i denne, til
Rattets Drejning formindskes eller ophører.