Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
247 300. Paa Kommandobroen er opstillet en Styresøjle (steering pillar), hvorfra Skibet styres paa samme Maade som ovenfor beskrevet. En lodretstillet Spindel er forneden ved et Par koniske Tandhjul i For- bindelse med Styreaxlen og foroven ved et Par lignende Tandhjul i Forbin- delse med Axlen til Styrerattet paa Styresøjlens Agterkant. Styresøjlen lukkes for oven med et Laag; over en, som oftest i 35°, inddelt Bue paa Laaget vandrer en Viser (Fig. XV, 12 b). I Figuren er Viseren vist be- væget fra Styrerattets Axel gjennem to Tandhjul og en Snækkemekanisme. Peger Viseren mod Nul, ligger Roret midtskibs; peger den mod Yder- stillingen til venstre for Nulpunktet, ligger Roret B.B. i Borde, idet Viseren angiver, hvorledes Rorpinden ligger; den drejer derfor til den modsatte Side af Styrerattet. Medens Rorgængeren ved Styring med Haandkraft kan føle, hvor stor en Kraft der kommer paa Roret, skal Kraften paa Styrerattets Knager ved Dampstyring kun overvinde Gnidningsmodstandene i Styre- søjlen og Gangskiftningsapparatet, hvorimod selve Vandets Tryk mod Roret optages af Styremaskinen gjennem Rorstyringen. Ved Damp- styring maa der derfor i Styresøjlen eller paa Gangskiftningsapparatet findes en Stopper, som standser Styrerattets Omdrejning, inden Roret tager paa dets Stopklamper, for at Rorgængeren ikke skal kunne lade Styremaskinen dreje Roret med fuld Kraft mod disse, hvad der kunde fremkalde Brud paa Rorstyring eller Styremaskine. I Fig. 12 a bestaar Stopperen af en Møtrik, som sidder paa en skrueskaaren Del af Styresøjlens Spindel og er tvungen til at følge en Udskæring paa langs af Styresøjlen: Møtrikken tager mod den ene eller den anden af Udskæringens Ender, lidt før Roret er i Borde. Styresøjlen er af Metal og fastskrues til Kommandobroens Dæk agten for Styrekompasset. 301. Fig. XV, 8 viser den nu hyppigst benyttede Dampstyre- maskine. Som det vil ses af Plantegningen (Fig. 8 b), liar Maskinen to Dampcylindre, hvis Krumtapmekanismer have overhængende Krumtappe paa den vandrette Krumtapaxel; dennes Snække L er i Indgreb med et Snækkehjul paa Hovedaxlen S, hvorpaa er fastkilet en Tromle til et Staaltraadstov, der over Vejviserruller farer agterefter til Rorkvadranten. Maskinen har to Stempelglidere 0, der trækkes af Excentrikker og kunne arbejde baade med Yder- og Inderafskæring. Maskinens Damprør slutter til Kanalen A, der udmunder i Skifte- glideren P’s Gliderkasse. Denne Glider vandrer over et Spejl med 3 Porte, hvoraf den ene a fører til Hovedglidernes Gliderkasser, den anden b til Cylindrenes Udstrømningsgange og den midterste B til Styremaski- nens Spildedamprør. Skiftegliderens Stang er uden for Gliderkassen formet som en firkantet Ramme (Fig. 8 b), som omslutter en i eet med