Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

253 309. Lysmaskinen bestaar af Elektromagneterne og Spolen, som med stor Hastighed føres forbi de førstes Poler. Elektromagneterne (electromagnet) ere faststaaende Jærnkjærner, der, undtagen ved Enderne, ere omviklede med flere Lag overspunden Kobbertraad. Enderne kaldes Polerne; den ene har samme Magnetisme som Kompasnaalens Nordende og kaldes Nordpolen, den anden Syd- polen. Jo stærkere den elektriske Strøm er gjennem Elektromagnetens Vindinger, og jo flere Vindinger, Elektromagneten har, des stærkere bliver dens Magnetisme. Spolen (armature) bestaar i Reglen af en Jærncylinder, hvorpaa Traaden vikles i forskjellige Længder, som ved Samlingsstederne ere ind- byrdes forbundne ved Lodning til parallele, ved isolerende Mellemlag adskilte Metalstrimler; disse ere ordnede jævnsides til en Cylinder, der omgiver Spolens Axe. Cylinderen kaldes Kommutatoren (collector) og Metalstrimlerne Lamellerne (bar of collector). Paa to Steder berøres Kommutatoren af fjedrende Koste af Kobbertraad, der bæres af Koste- holderne (brush holder). Naar Spolen, der er anbragt mellem Elektromagnetpolerne, af Driv- maskinen drejes hurtig rundt om sin Axe, og de to Kosteholdere for- bindes med en Ledning, vil en elektrisk Strøm gaa gjennem denne. De to Kosteholdere svare til det galvaniske Batteris Poler; den ene er den positive, den anden den negative Pol. Fra Polerne føres Strømmen gjennem Ledningerne til Lamperne, men den gaar dog først, helt eller delvis, gjennem Elektromagnetvindingerne og frembringer den fornødne Magnetisme. Det er ved Lysmaskinens Pasning af Betydning, at Kommutatoren holdes blank og glat, og at Kostene have den rette Stilling. Overholdes dette ikke, vil der ved Kostene udvikles Gnister, som i kort Tid øde- lægge Spolen. Man bør ikke paa een Gang berøre de to Poler eller disses Ledninger. Staaldele i Uhre blive magnetiske i Nærheden af Lysmaskinen; Uhret kan derved gaa i Staa eller komme i Uorden. Store Lysmaskiner gjøre 300 til 400, smaa indtil 1600 Omdrejninger i Minuttet. Jo mindre Strøm der tages fra Lysmaskinen, des lettere er den at trække; jo hurtigere den drejes rundt, des mere Strøm leverer den. Da Maskinens Gang skal være saa jævn som muligt, bør Maski- nisten underrettes, naar et større Antal Lamper skal slukkes. Ma- skinen vil nemlig være tilbøjelig til at løbe hurtigere, naar nogle Lamper slukkes, og de endnu brændende Lamper kunne da tage Skade ved at faa for megen Strøm; har Drivmaskinen en god Regulator, kan denne holde Maskinens Omdrejningshastighed ved den fastsatte, selv om Mod- standen pludselig forandres. Lysmaskinens Omdrejningshastighed aflæses paa Tachometret.