Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
254. 310. Ledningerne forgrene sig omkring i Skibet til Lamperne, saaledes at der til hver Lampe føres en Traad fra den positive Ledning og en Traad fra den negative Ledning. Lampen forbinder altsaa disse to Ledninger, men den gjør en stor Modstand mod Strømmens Gjen- nemgang, og der gaar derfor en forholdsvis svag Strøm gjennem den. Forbinder man derimod de to Ledninger direkte med hinanden, f. Ex. ved samtidig at berøre dem med et Stykke Metal, en Skruetrækker e. 1., eller ved et Søm, som slaas ind mellem Ledningerne, vil der gaa en saa stærk Strøm gjennem disse, at de kunne gløde og antænde det om- liggende Materiale. Dette undgaas ved i hvert af Ledningernes Forgreningspunkter at indsætte en Sikkerhedstraad, almindelig af Tin, der smelter, forinden Strømmen naar en saadan Styrke, at den fra den paagjældende For- grening udgaaende Stikledning opvarmes kjendelig. 311. Lamperne forekomme som Buelamper og Glødelamper. Buelamperne (arch lamp) have to cylindriske Stænger af Kokes, Kulspidserne (charcoal), hvis Ender pege mod hinanden, og som ere forbundne hver med sin Pol af Lysmaskinen. Bringes de to Kulspidser i Berøring med hinanden, medens-Lys- maskinen er i Gang, og fjernes de derefter et lille Stykke fra hinanden, vil der mellem dem opstaa en Flamme, den elektriske Lysbue (voltaic arc), efter hvilken denne Art af Lys kaldes Buelys. Tillige blive Kul- spidsernes Ender opvarmede til den stærkeste Hvidglødhede og udstraale et meget kraftigt Lys. Den høje Varmegrad bevirker, at Kulspidserne brænde, saa at Afstanden mellem dem efterhaanden forøges; har den naaet en vis Størrelse, slukkes Lyset. For at dette ikke skal ske, maa Kulspidserne stadig nærmes til hinanden. Man skjelner her mellem selvregulerende Lamper og Haandreguleringslamper. I selvregulerende Lamper (automatic lamp) findes en Mekanisme, der sættes i Bevægelse af den elektriske Strøm, og som nærmer Kul- spidserne til hinanden, efterhaanden som de brænde bort. I Haand- reguleringslamper bæres Kulspidserne af en skrueskaaren Stang, og deres indbyrdes Afstand afpasses ved med Haanden at dreje et paa Stangen siddende Hjul. Disse Lamper finde bl. A. hyppig Anvendelse i Orlogsskibe til udenbords Belysning, Søgelys (search light); Buelampen er lier indsat i en Projektør (projector); denne har et Hulspejl, foran hvilket Lampen anbringes, og som samler Lyset til et Bundt af parallele Straaler; herved opnaas, at Lyset rækker længere ud, men belyser en mindre Del af Farvandet, end naar det spredes frit i Luften. Glødelamper (glow lamp) ere smaa lufttomme Glasbeholdere, der indeholde en fin bøjet Traad af Kul, hvis Ender ere forbundne med to