Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254.
310. Ledningerne forgrene sig omkring i Skibet til Lamperne,
saaledes at der til hver Lampe føres en Traad fra den positive Ledning
og en Traad fra den negative Ledning. Lampen forbinder altsaa disse
to Ledninger, men den gjør en stor Modstand mod Strømmens Gjen-
nemgang, og der gaar derfor en forholdsvis svag Strøm gjennem den.
Forbinder man derimod de to Ledninger direkte med hinanden, f. Ex. ved
samtidig at berøre dem med et Stykke Metal, en Skruetrækker e. 1.,
eller ved et Søm, som slaas ind mellem Ledningerne, vil der gaa en
saa stærk Strøm gjennem disse, at de kunne gløde og antænde det om-
liggende Materiale.
Dette undgaas ved i hvert af Ledningernes Forgreningspunkter at
indsætte en Sikkerhedstraad, almindelig af Tin, der smelter, forinden
Strømmen naar en saadan Styrke, at den fra den paagjældende For-
grening udgaaende Stikledning opvarmes kjendelig.
311. Lamperne forekomme som Buelamper og Glødelamper.
Buelamperne (arch lamp) have to cylindriske Stænger af Kokes,
Kulspidserne (charcoal), hvis Ender pege mod hinanden, og som ere
forbundne hver med sin Pol af Lysmaskinen.
Bringes de to Kulspidser i Berøring med hinanden, medens-Lys-
maskinen er i Gang, og fjernes de derefter et lille Stykke fra hinanden,
vil der mellem dem opstaa en Flamme, den elektriske Lysbue (voltaic
arc), efter hvilken denne Art af Lys kaldes Buelys. Tillige blive Kul-
spidsernes Ender opvarmede til den stærkeste Hvidglødhede og udstraale
et meget kraftigt Lys. Den høje Varmegrad bevirker, at Kulspidserne
brænde, saa at Afstanden mellem dem efterhaanden forøges; har den
naaet en vis Størrelse, slukkes Lyset. For at dette ikke skal ske, maa
Kulspidserne stadig nærmes til hinanden. Man skjelner her mellem
selvregulerende Lamper og Haandreguleringslamper.
I selvregulerende Lamper (automatic lamp) findes en Mekanisme,
der sættes i Bevægelse af den elektriske Strøm, og som nærmer Kul-
spidserne til hinanden, efterhaanden som de brænde bort. I Haand-
reguleringslamper bæres Kulspidserne af en skrueskaaren Stang, og
deres indbyrdes Afstand afpasses ved med Haanden at dreje et paa
Stangen siddende Hjul. Disse Lamper finde bl. A. hyppig Anvendelse i
Orlogsskibe til udenbords Belysning, Søgelys (search light); Buelampen
er lier indsat i en Projektør (projector); denne har et Hulspejl, foran
hvilket Lampen anbringes, og som samler Lyset til et Bundt af parallele
Straaler; herved opnaas, at Lyset rækker længere ud, men belyser
en mindre Del af Farvandet, end naar det spredes frit i Luften.
Glødelamper (glow lamp) ere smaa lufttomme Glasbeholdere, der
indeholde en fin bøjet Traad af Kul, hvis Ender ere forbundne med to