Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

255 i Glasset indsmeltede Platintraade. Disses Ender rage uden for Glasset og forbindes med Lysmaskinens Ledninger. Ledes en elektrisk Strøm af passende Styrke gjennem Kultraaden, gløder denne, men brænder ikke, fordi den til Forbrænding nødvendige Luft ikke er til Stede; deraf kommer Navnet: Glødelamper. En saadan Lampe kan bruges i 1000 til 2000 Timer; dens Lysstyrke er i Reglen som 12 til 16 Stearinlys. 312. Slukningsmidler. Opstaar der Ud i Skibet, og har den ikke grebet om sig, bør man først søge at kvæle Ilden ved at berøve den den til Forbrændingen fornødne Luft. Alle Ventilationsrør og Aab- ninger, undtagen de, der føre til Fyrpladsen (hvis man er under Damp), tilstoppes øjeblikkelig. Man kan efter Omstændighederne forsøge Sluk- ning ved at dække Ilden med vaade Tæpper, kaste Sand paa den, standse al Gjennemtræk, benytte de i de senere Aar indførte Udsluk- kende Bomber, Extinktører o. 1., hvis Virkning beror paa Udvikling af den kvælende Kulsyregas o. s. v. Har Ilden faaet Tid til at gribe om sig, maa den slukkes ved Hjælp af Skibets Sprøjter; i værste Tilfælde kan der blive Tale om at fylde vedkommende vandtætte Rum med Vand efter maaske at have sat Skibet paa Grund. Ved Ildens Udbrud bør man derfor sætte Dampen op paa alle Skibets Kjedler, ogsaa for ikke at udsætte nærliggende Skibe eller Ladninger for Fare; Skibet drejes saaledes, at Ilden vender mod Læ. En kraftig Vandstraale, selv om den ikke giver meget Vand, har en større Virkning end Paagydning af Vand uden Tryk paa dette. Som Sprøjter ere derfor dobbeltvirkende Suge- og Trykpumper de bedste. Foruden de tidligere beskrevne Pumper, der kunne bruges som Sprøjter, nemlig Kjedelpumpen, Downton’s Pumper og ofte tillige en af Lastpum- perne, findes der i store Skibe særlige Dampsprøjter (fire erigine) med Kjedler, der ere indrettede til hurtig Dampopsætning. Til Slukning af Ild benyttes desuden transportable Haandsprøjter, som den i Fig. XV, 6 frem- stillede Broadfoot-Sprøjte. Denne har to Pumpecylindre, hvis Stempler bevæges af en Vuggearm paa en Axel, som uden for Pumpen har to opad vendende Tappe til Jærnarme med Trægreb, hvormed Stemplerne bevæges op og ned. Forneden paa Pumpehuset findes til Sugeslangen et Paaskruningssted, der fører til de to Sugeklapper. Gjennem Stempel- klapperne trykkes Vandet op i Trykrummet, som foroven ender i en Vindkjedel, og hvorfra Trykslangerne udgaa. 313. Sugeslangerne (suction hose) ere i Reglen af Læder eller Gummi med indvendige Traadspiraler, som forhindre Slangerne i at klappe sammen, naar Pumpen suger. Deres nederste Ende har en