Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

256 tung Sænker (strainer), som holdes udenbords under Vandoverfladen, naar Pumpen skal benyttes. Trykslangerne (delivery hose) ere af Læder eller Sejldug, de sidste ofte gjennemtrukne med Gummi. Ved Slangekoblinger (hose union) samles de enkelte Længder. Yderst ende Trykslangerne i et Straalerør (branch pipe), der, som Fig. XV, 17 udviser, spidser til mod Mund- stykket (jet pipe); dette har i Reglen 7/' til 3/4" Lysning. Fra de Sprøjter, som ere opstillede under øverste Dæk, udgaa faste Stigerør, som ende i Paaskruningssteder i Dækket (Fig. 15 b). En Metalprop udskrues, og det i Fig. 15 a viste Knæ iskrues; til dette samles Trykslangen ved en Omløbermøtrik. I mange Handelsskibe er der langs Dækket anbragt et Sprøjte- og Spulerør (fire main) med Paaskruningssted for Slangerne ved Enderne og ud for Lastrummene. Foruden Kjedelpumpen og den ene Lastpumpe fører ofte tillige et Stigerør fra det særlige Lænsningsmiddel (Pulsometer eller Ballastpumpe) til Sprøjte og Spulerøret, saa at flere Pumper paa en Gang kunne pumpe Vand ind i dette Rør; herfra føre Slangerne Vandet videre. Til Spuling benyttes ofte den i Fig. 16 viste Svanehals (goose neck), som skrues i den i Dækket værende Bøsning til vedkommende Pumpes Stigerør og viser Vandet ned i en Ballie. 314. Kuls Selvantændelse og Gasexplosioner. Udsættes et Stykke Træ for Forraadnelse under Lufts og Fugtigheds forenede Paavirkning, undergaar det den samme Proces, som om det var blevet hurtig for- tæret i en Ild; men medens Forbrændingen i sidste Tilfælde kun varer et Øjeblik, højst et Par Timer, medgaar der Aar til Træets Forraad- nelse. Dersom Træet, eller et andet Materiale, som kan undergaa denne Proces, kjendt under Navnet: langsom Forbrænding (slow combustion), er omgivet af en slet Varmeleder, vil den ved den langsomme For- brænding udviklede Varme ikke kunne undslippe, Varmegradsstigningen fremmer den kemiske Virksomhed, og Forbrændingshastigheden voxer, til det Øjeblik indtræder, da Materialets Antændelsespunkt naas; den hurtige Forbrænding vil nu bringe den brændbare Masse til at gløde og bryde ud i Flamme. 315. Hovedaarsagerne til Kuls Selvopvarmning og Selvantændelse (spontaneous ignition) i Kulladninger ere: 2) Kuls Evne til at indsuge Luftens Ilt og 3) den kemiske Virksomhed mellem den indsugede Ilt og Kullenes Kulbrinteforbindelser. Kulstof besidder i en overordentlig Grad den Egenskab at kunne indsuge Luftarter. Nylig brudt Stenkul kan saaledes indsuge l1/^ til 3 Gange dets Rumfang af Ilt. Mængden af indsuget Ilt afhænger af Over-