Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

15 udvikler Maskinen 60 Hestekræfter. Det Antal Fodpund, en Maskine udretter i Minuttet, er Maskinens Hestekraft multipliceret med 33000. Hestekraften er ikke, som Navnet antyder, Betegnelsen paa en Kraft; den er Udtrykket for et Arbejde, som man i sin Tid antog kunde udføres i 1 m af en stærk Hest. 22 Et Legeme siges at have Arbejdsværdi eller besidde Energi (energy), naar det kan udrette Arbejde. Energi maales i de tidligere angivne Arbejdsenheder. Man skjelner mellem Stillingsenergi (potential energy) og Bevægelsesenergi (kinetic energy). Hvad der förstaas herved, vil bedst fremgaa af nogle Exempler. Løftes en Vægt paa W Pund til en Højde h over Jorden, og lader man den falde, vil dens Hastighed v, naar den atter er ved Jorden, være given ved L 3 § 8, nemlig ved h = 2g' faas: • • (4) Multipliceres denne Ligning med W, W v2 Wh = . 2 g Wh er det Arbejde, som maa udrettes for at løfte Vægten til Højden h. I sin hævede Stilling besidder Vægten Stillingsenergi, thi den er i Stand til at udrette Arbejde ved sit Fald; i en Mølledam er Vandet hævet' over Afløbet fra Møllehjulet; naar Vandet fra Dammen fylder Hjulets spandeformede Skovle, vil det ved sin Vægt trykke Skovlene nedefter, hvorved Hjulet, drejes rundt og udretter Arbejde i Møllen. En spændt Fjeder besidder Stillingsenergi; den kan f. Ex. bruges til at drive Værket i et Uhr. Sammentrykket Luft eller Damp besidder Stillingsenergi; den kan anvendes til at drive Maskiner. Alle Sprængstoffer have Arbejds- værdi; thi vi kunne benytte deres Stillingsenergi til f. Ex. at. sprænge Stene eller give et Projektil Bevægelse. Brændbare Stoffer som Sten- kul have Arbejdsværdi; ved Kullets Forbrænding udvikles Varme i Kjedlens Ildsted; Varmen bruges til at fordampe Vand; den dannede, sammentrykkede Damp benyttes i Maskinen til at udrette Arbejde. Et Legeme, som er i Bevægelse, besidder Bevægelsesenergi og kan derved udrette Arbejde. Legemet kan f. Ex. ved sit Fald ramme Pæle i Jorden, hvorved Energien overvinder den Modstand, Jordmassen ud- øver mod Neddrivningen. Et Projektil besidder under Flugten Arbejds- værdi; thi dets Bevægelsesenergi kan udføre Arbejder; den kan f. Ex. anvendes til Gennembrydning af Panserplader. Et Skib i Bevægelse besidder Bevægelsesenergi; støder det under Fart sammen med et andet, kan det overvinde den Modstand, som det andet Skibs Plader udøve mod Sønderrivning o. s. v. Legemets Bevægelsesenergi kaldes ogsaa dets levende Kraft (vis