Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

16 viva); den er det halve Produkt af Kvadratet paa Hastigheden og Lege- mets Masse (mass), hvorved förstaas Legemets Vægt, divideret med Akcelerationen under Faldet. Med de ovenfor brugte Betegnelser bliver altsaa • , • Wv2 aiiocia. Legemets Bevægelsesenergi Jo større Legemets Masse og Hastighed er, des større er dets levende Kraft; der er mere »Drøn« i store og hurtige Skibe end i smaa og langsomme. Da g er konstant, kan et Legemes Masse lige saavel som dets Vægt bruges som Maal for Mængden af Stof i Legemet. 23. Loven for Energiens Uforgængelighed (conservation of energy) udsiger, at den Energi, et Ee gerne en Gang besidder, kan aldrig gaa tabt. Energien kan antage en anden Form; Stillingsenergi kan f. Ex. gaa over til at blive Bevægelsesenergi. I det ovenanførte Exempel be- sidder Vægten Stillingsenergi i den hævede Stilling. Slippes Vægten, vil Stillingsenergien blive til Bevægelsesenergi; saa snart Vægten naar Jorden, besidder den ikke mere Stillingsenergi; denne er gaaet over til at blive Bevægelsesenergi alene; dennes Værdi kan findes af L.4. Man skulde nu synes, at Energien er gaaet tabt, thi ved Stødet mod Jordfladen standses Vægten, og den besidder nu hverken Stillings- eller Bevægelsesenergi. Dette er dog ikke Tilfældet, Energien antager en anden Form: den bliver til Varme. Gnides to Stykker tørt Træ mod hinanden, vil den ved Musklerne udviklede Energi vod Gnidningen omsættos til Varnio, Præet bliver varmt, og det tænder, naar Gnidningen fortsættes tilstrækkelig længe. Energien kan ogsaa blive til Elektricitet, Lys o. s. v., men i alle Tilfælde vil den samlede Energi, under hvilken Form den end optræder, forblive uforandret. 24. Maskiner. De Kilder, hvorfra man i det daglige Liv henter Energien, som behøves til Udførelsen af Arbejder, ere: x) Tyngdekraften (Vandhjul), 2) Fjedre (Uhre), sammentrykket Damp (Dampmaskiner) eller Luft (Whiteheads Torpedoer), 3) Sprængstoffer (visse Gasmaskiner), samt 4) Mennesker (Haandspil) og Dyr (Hestegange). Den til Arbejdets Udførelse nødvendige Kraft udgaar fra Motoren (prime mover), hvor Energien virker. Sædvanligvis har hver Energikilde sin særlige Bevægelse og Virkning, medens Arbejdet skal udføres paa et andet Sted og under forskjellige Omstændigheder. Man maa derfor betjene sig af en Maskine (machine), som er en Mekanisme, der overfører Energi og omdanner den til den Form, som passer bedst for det Arbejde, der skal udrettes. I Skibsmaskinen bliver Cylinderen med dens Stempel og Dampen, som trykker paa dette, Motoren; det op- og nedgaaende Stempels Bevægelse forplantes gjennem Maskinens Mekanisme til Skruens omdrejende Be-