Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
17 vægelse. I Værkstedet er Kraftmaskinen Motor; dennes Energi for- plantes gjennem Drivværket til Arbejdsmaskinerne, hvor Delenes Til- dannelse foregaar under Forbrug af Kraftmaskinens Energi. Under jævn Bevægelse vil: den udviklede Energi = det udrettede Arbejde. Drives f. Ex. et Skib frem med jævn Hastighed, vil den af Dampen udviklede Energi netop medgaa til at overvinde dels den Modstand, Skibet møder under Fremdrivningen gjennem Vandet, dels de Modstande, som findes i selve Maskinen. Ligger Skibet stille, og Maskinen sættes i Gang, vil den udvik- lede Energi i Begyndelsen være større end Modstanden; Energiens Overskud medgaar til at forøge Skibets Hastighed, der derfor vil voxe, indtil den udviklede Energi svarer til det udrettede Arbejde; Bevægelsen bliver nu jævn. Bliver derimod Energien mindre, sættes Maskinen f. Ex. paa en langsommere Gang, vil Modstandens Overskud virke til en Formindskelse af Hastigheden, indtil der atter er Ligevægt til Stede mellem Kræfterne. 25. Den Del af det udrettede Arbejde, som kommer til Nytte, det nyttige Arbejde (useful work), vil være mindre end den udviklede Energi, fordi en Del af denne medgaar til Overvindelsen af Modstande i Maskinen, særlig Gnidningsmodstande; denne Del kaldes det tabte Ar- bejde (lost work). For en hvilken som helst Maskine under jævn Gang kan man der- for sætte: Den ztdviklede Energi = det nyttige Arbejde 4" tabte Arbejde. Forholdet: det nyttige Arbejde katøes Maskinens Virkningsgrad den udviklede Energi (efficiency). Denne er altid en ægte Brøk. For enhver Maskine bør Be- stræbelserne gaa ud paa at gjøre Virkningsgraden saa stor som muligt. Da man ikke kan holde en Maskine gaaende, uden at der forbruges en Del Energi, selv om det er nok saa lidt, til Overvindelse af Modstandene i Maskinen, er et »Perpetuum mobile« en Umulighed. Der er syv simple Maskiner: Vægtstangen, Vinden, Tandhjulet, Tridsen, Skraaplanet, Kilen og Skruen; disses Ligevægtsbetingelser skulle nu undersøges. Der gaas ud fra, at Maskinen skal løfte en Vægt, Byrden (load), og at der ikke findes Modstande i Maskinen. Den ud- viklede Energi er altsaa = det nyttige Arbejde, eller med andre Ord: Kraftens Arbejde ===== Byrdens. Da Arbejde = Kraft Gange Vejlængde i Kraftens Retning, maa Kraftens Vej være lige saa mange Gange større end Byrdens, som Byrden er større end Kraften. Man kan altsaa ved Hjælp af en Maskine løfte en stor Byrde med en lille Kraft, men denne vil da bruge lang Tid til det. A. H. M. Rasmussen: Skibsmaskinlære. 2