Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
18 26. Vægtstangen (lever) er en ubøjelig Stang, som kan dreje om et Punkt, Hvilepunktet, og hvis Vægt antages saa lille, at den ikke faar Betydning. Fig. I, 11 fremstiller en toarmet Vægtstang, hvis Hvilepunkt er 0. K er Kraften, B Byrden. Vægtstangen kaldes enarmet, naar Kraft og Byrde virke i modsatte Retninger paa samme Side af Hvile- punktet som i Fig. 12. Fig. 13 fremstiller en Vinketvægtstang. Den vinkelrette Afstand mellem Hvilepunktet og Kraftens eller Byrdens Retningslinier er deres Arm; den betegnes i de tre Figurer med a og b. Betingelsen for Ligevægt er: a • K = b • B...........(5). Er der flere end to Kræfter, maa Summen af Momenterne af Kræfterne, som virke til at dreje Vægtstangen den ene Vej, være lig Summen af Mo- menterne af Kræfterne, som virke til at dreje Stangen den anden Vej. I Hvilepunktet virker et Træk eller Tryk paa Vægtstangens Under- støttelse; det vil være Resultanten af de paa Stangen virkende Kræfter. Vægtstangen benyttes til Maaling af Legemers Vægt. Ved den almindelige Vægtstang lægges Hvilepunktet midt imellem Ophængnings- punkterne for Skaalene, og dens Tyngdepunkt ligger under Linien mel- lem Ophængningspunkterne. Naar Lodderne i den ene Skaal veje lige saa meget som Gjenstanden i den anden, staar Vægtstangen vandret. Er Vægtstangen falsk (false), lægges Sand, Hagl e. 1. i den ene Skaal, til det balancerer Gjenstanden i den anden. Gjenstanden tages derefter op af Skaalen og erstattes af Lodder, til der atter er Ligevægt. Gjen- standens Vægt er da lig Loddernes. Bismeren (common steelyard) er en uligearmet Vægtstang, hvis Lod kan forskydes langs den ene Arm, medens Gjenstanden hænger i en Krog paa den anden Arm. Bismeren bæres i en Bøjle, udgaaende fra Hvilepunktet. Exempel: Arealet af en Sikkerhedsventil med indirekte Vægtbelastning (§ 132) er 4 det størst tilladelige Kjedeltryk er 180 Pund paa ", Vægtstangens Længde OG (Fig. I, 14) er 24 Afstanden OA fra Ventilen til Vægtstangens Omdrejnings- punkt O er 3", Ventilens Vægt er 2 Pund, Vægtstangens Vægt er 10 Pund, dens Tyngdepunkt B ligger 8" fra O. Find Størrelsen af den Vægt P, som maa anbringes paa Vægtstangens Ende G, for at Ventilen netop kan aabne, naar Trykket i Kjedlen er naaet til det størst tilladelige. Vægtstangen er her enarmet, Damptrykket virker opad paa Ventilen, medens dennes og Vægtstangens Vægt samt Vægten. P virke nedad. Man vil derfor have: 180 • 4 • 3 = P • 24 + 10-8 + 2-3 eller P = 86,4 Pund. 27. Vinden (wheel and axle) eller Spillet (Fig.. I, 16) er en Valse, der kan drejes om sin Axe, og hvis Tapper hvile i Taplejer; Byrden hænger i et Tov, som er viklet omkring Valsen. Kraften virker paa et Sving.