Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
lavere Vægtene ligge i Skibet, des lavere vil Skibets Tyngdepunkt være
beliggende, og des større er Stabiliteten. Et lavt liggende Tyngde-
punkt bidrager til en stor Udstrækning af Stabilitetskurven og gjør
altsaa Skibet sikkert selv for store Krængningsudslag.
Det er vanskeligt ät bestemme, hvor megen Stabilitet et Skib bør
besidde for at være tjenstdygtigt; man maa her sammenligne nye Skibe
med ældre kjendte. Den punkterede Kurve C i Fig. 30 viser Stabilitets-
kurven for det engelske Orlogsskib »Captain«, som i September 1870
kæntrede under Sejl i aabent Hav. Et Skib med fuld Sejlføring har
Brug for en Stabilitetskurve med større Udstrækning end et Dampskib
uden Sejl; dog behøver et Skib med god begyndende Stivhed ikke saa
stor en Udstrækning som et Skib med ringe begyndende Stivhed.
Skibets langskibs Stabilitet spiller ikke den samme Rolle for Sik-
kerheden som clen tværskibs, da den altid er rigelig for dette FormaaL
47. Vædskers Bevægelse. Vands Udstrømning. Er der et Hul i
Væggen af et Kar, der stadig holdes fyldt med Vand til samme Højde,
vil Vandet strømme ud af Hullet med en Hastighed v, som er afhængig
af Overfladens Højde, Vandets Trykhøjde (head) h, over Hullet. Er W
Vægten af den Vandmængde, som i Sekundet strømmer ud af Hullet,
W v2
vil Vandets Bevægelsesenergi være ——, naar det strømmer ud af Hul-
let. Denne Bevægelsesenergi har Vandet opnaaet ved at falde gjennem
Højden h. For at Vandet stadig kan strømme ud med Hastigheden v,
maa vi uafbrudt fylde i Karret lige saa meget Vand, som løber ud af
det, og Vandet maa løftes Højden h, for at Vandniveauet kan holdes ufor-
andret. Det hertil svarende udrettede Arbejde er Wh; forudsætter man,
at der ikke finder Tab Sted ved Hvirvel- og Gnidningsmodstande, bliver:
eller v2 = 2gh.........(13).
Vandet strømmer altsaa ud med samme Hastighed, som det under det
fri Fald mod Jorden vilde have opnaaet ved at falde gjennem Højden
h (§ 8, L. 3).
I Hullet trækker Straalen sig sammen, saa at U dløbsmængden
(discharge) i Sekundet ikke bliver Produktet af Hullets Areal A og Van-
dets Udstrømningshastighed (velocity of efflux), men noget mindre. Dette
udtrykkes ved at sætte:
Udløbsmængden = cAv_______(14),
hvor c er Udløbskoefficienten (coefficient of discharge), som for et Hul
i en tynd Væg kan sættes til 0,62.
Exempel: Vand strømmer ud af et Kar gjennem et Hul i en tynd Væg af
Karret. Hullet er 4" x 6". Vandoverfladen er 9' over Hullet. Hvor stor en Vand-
mængde i Tons udstrømmer der i Timen?
3*