Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
36 Udstrømningshastigheden v = \/2gh = V2 -32 • 9 = 24' i ls, 15. TT11 , , 0,62 • 24 • 4 • 6 • 62,5 -60-60 altsaa bliver Udløbsmængden =------------j-tt—-------------■ 249 Tons i 1‘. 48. Bevægelsesmængde (momentum). Træffer en Vandstraale et stillestaaende Plan af ubegrænset Størrelse i en Retning vinkelret paa Planet, vil Straalen spredes til alle Sider og blive fuldstændig standset i sin Bevægelse i den Retning, hvori den træffer Planet. Vandstraalen vil udøve et Tryk P mod Planet; dette Tryk kan ikke findes ved Arbejdsprincippet, fordi Planet er stillestaaende; vi kunne derimod finde det ved Hjælp af Vandets Bevægelsesmængde. Produktet af et Legemes Masse og Hastighed kaldes dets Bevægelsesmængde, hvilken ikke maa forvexles med Legemets Bevægelsesenergi, som er det halve Produkt af et Legemes Masse og Kvadratet paa dets Hastighed. Vandstraalens Tryk mod Planet vil være givet ved: W P = V v..........(15)> w hvor W er Vægten af den Vandmasse, som i Sekundet træffer Planet, — er altsaa Van- dets Masse og v dets Hastighed i Sekundet. Er A Vandstraalens Tværsnitsareal, vil man, dersom Straalen er Søvand, kunne sætte: P — Av2 — 2Av2 .... (16), idet Vægten af en Kubikfod Søvand sættes til 64 Pund. Strømmer Vand ud af en fyldt Beholder gjennem en Aabning i Siden, vil Vandets Reaktion under Udstrømningen søge at bevæge Beholderen i den modsatte Retning. Denne Reaktion vil ogsaa være given ved L. 16. Staar Beholderen paa en glat Flade, eller flyder den paa Vand, vil den bevæge sig i Retning fra Straalen, og des hurtigere jo større det udstrømmende Vands Bevægelsesmængde er. Er Aabnin- gen i Beholderens Bund, vil Reaktionen virke lodret opefter og altsaa virke til at formindske Beholderens Vægt. Efter dette Princip arbejde alle Fremdrivningsmidler (propeller) til Skibe. Hvad enten Vandet kastes agterefter med en Aare, et Skovlhjul eller en Skrue, vil det agterud strømmende Vands Reaktion være den Kraft, som driver Skibet frem. Det Eremdrivningsmiddel, der med mindst Tab kan kaste den største Vandmængde agter- efter med den største Hastighed, vil være bedst egnet til at drive Skibe frem. 49. Gnidningsmodstanden mellem et fast Legeme og en Vædske følger nedennævnte Love: 1) Gnidningsmodstanden er uafhængig af Trykket mellem Vædsken og Legemets Overflade, 2) den er ligefrem proportional med Udstrækningen af den i Vædsken nedsænkede Overflade, og 3) den er paa det nærmeste ligefrem proportional med Hastighedens Kvadrat. Bliver en i Vand helt nedsænket plan Flade af Areal S trukken med en Kant forrest gjennem Vandet med en Hastighed v, vil den Kraft, som udfordres hertil, altsaa være given ved: P = fSv2.........(17), hvor f er en Gnidningskoefficient, der afhænger af Overfladens Beskaf- fenhed. Ved Forsøg har man fundet, at for en ren ferniseret Overflade,