Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
Udstrømningshastigheden v = \/2gh = V2 -32 • 9 = 24' i ls,
15. TT11 , , 0,62 • 24 • 4 • 6 • 62,5 -60-60
altsaa bliver Udløbsmængden =------------j-tt—-------------■
249 Tons i 1‘.
48. Bevægelsesmængde (momentum). Træffer en Vandstraale et stillestaaende
Plan af ubegrænset Størrelse i en Retning vinkelret paa Planet, vil Straalen spredes
til alle Sider og blive fuldstændig standset i sin Bevægelse i den Retning, hvori den
træffer Planet. Vandstraalen vil udøve et Tryk P mod Planet; dette Tryk kan ikke
findes ved Arbejdsprincippet, fordi Planet er stillestaaende; vi kunne derimod finde
det ved Hjælp af Vandets Bevægelsesmængde. Produktet af et Legemes Masse og
Hastighed kaldes dets Bevægelsesmængde, hvilken ikke maa forvexles med Legemets
Bevægelsesenergi, som er det halve Produkt af et Legemes Masse og Kvadratet paa
dets Hastighed.
Vandstraalens Tryk mod Planet vil være givet ved:
W
P = V v..........(15)>
w
hvor W er Vægten af den Vandmasse, som i Sekundet træffer Planet, — er altsaa Van-
dets Masse og v dets Hastighed i Sekundet. Er A Vandstraalens Tværsnitsareal, vil
man, dersom Straalen er Søvand, kunne sætte:
P — Av2 — 2Av2 .... (16),
idet Vægten af en Kubikfod Søvand sættes til 64 Pund.
Strømmer Vand ud af en fyldt Beholder gjennem en Aabning i Siden, vil
Vandets Reaktion under Udstrømningen søge at bevæge Beholderen i den modsatte
Retning. Denne Reaktion vil ogsaa være given ved L. 16. Staar Beholderen paa en
glat Flade, eller flyder den paa Vand, vil den bevæge sig i Retning fra Straalen, og
des hurtigere jo større det udstrømmende Vands Bevægelsesmængde er. Er Aabnin-
gen i Beholderens Bund, vil Reaktionen virke lodret opefter og altsaa virke til at
formindske Beholderens Vægt.
Efter dette Princip arbejde alle Fremdrivningsmidler (propeller) til Skibe. Hvad
enten Vandet kastes agterefter med en Aare, et Skovlhjul eller en Skrue, vil det
agterud strømmende Vands Reaktion være den Kraft, som driver Skibet frem. Det
Eremdrivningsmiddel, der med mindst Tab kan kaste den største Vandmængde agter-
efter med den største Hastighed, vil være bedst egnet til at drive Skibe frem.
49. Gnidningsmodstanden mellem et fast Legeme og en Vædske
følger nedennævnte Love:
1) Gnidningsmodstanden er uafhængig af Trykket mellem Vædsken og
Legemets Overflade,
2) den er ligefrem proportional med Udstrækningen af den i Vædsken
nedsænkede Overflade, og
3) den er paa det nærmeste ligefrem proportional med Hastighedens
Kvadrat.
Bliver en i Vand helt nedsænket plan Flade af Areal S trukken
med en Kant forrest gjennem Vandet med en Hastighed v, vil den Kraft,
som udfordres hertil, altsaa være given ved:
P = fSv2.........(17),
hvor f er en Gnidningskoefficient, der afhænger af Overfladens Beskaf-
fenhed. Ved Forsøg har man fundet, at for en ren ferniseret Overflade,