Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

38 danne Hvirvler. Hertil medgaar en Del af den Energi, som udfordres til at trække Fladen gjennem Vandet, og Modstanden kaldes Hvirvel- modstanden. Er Fladens Areal A □' og dens Hastighed v' i ls, er denne Mod- stand i Pund given ved: P = fAv2_______(18), hvor f er en Koefficient, som i dette Tilfælde kan sættes til 1,25. Trækkes et Legeme, hvis Form er et Parallelopipedum, gjennem Vandet under dettes Overflade, vil Hvirveldannelsen særlig finde Sted ved de to forreste Hjørner og agten for Agterfladen, som vist i Fig. I, 32. Ved Legemer af fulde Former med skarpe Hjørner er denne Modstand meget betydelig. Legemet bør derfor have for Fremdrivningen gode Linier, d. v. s. man skal undgaa pludselige og skarpe Overgange i den nedsænkede Overflade; denne bør have en jævn Krumning, og Legemet bør møde og slippe Vandet let. Hvirveldannelsen er særlig fremtræ- dende ved Legemer med plane eller svagt afrundede Agterflader. For- søg have vist, at et pæreformet Legeme er sværere at trække gjennem Vandet, naar Stilken er forrest, end naar den vender agterefter. Exempel: Trækkes en plan Flade 1) med Fladen forrest og 2) med en Kant forrest gjennem Vandet, hvor mange Gange er da Hvirvelmodstanden i første Til- fælde større end Gnidningsmodstanden i andet Tilfælde? Forholdet vil være givet ved L. 18 og 17; det er altsaa: 1,25 • A • v2 0,004 • 2 • A • v2 —156> Luftarters Ligevægt og Bevægelse. 51. Luftarternes Egenskaber. Blandt de fuldkomne Luftarter er atmosfærisk Luft den vigtigste. Som et Lag omgiver den Jorden, og dens Tilstedeværelse er en nødvendig Betingelse for alt Liv. Som alle andre Legemer har Luften Vægt. Arkimedes Lov gjælder ogsaa for Luftarter; herpaa beror Luftballonens Anvendelse; Luft- ballonen vil stige saa højt, at Vægten af den uddrevne Luftmasse er lig Ballonens Egenvægt. Luftens Molekuler besidde indbyrdes fuldkommen Bevægelighed; Luften søger stadig at indtage et større Rumfang. Denne Egenskab, som vi have kaldt Udvidekraft, giver sig til Kjende ved, at Luften udøver et Tryk mod de Legemer, der begrænse dens Rumfang. Ligesom det var Tilfældet med Vædsker, vil Luften forplante Tryk ligelig i alle Retninger; Trykket virker normalt paa Overfladen og er ligefrem proportionalt med dennes Areal. Tages Hensyn til Luftens